ValmugeValmu(g)e, no. (fsv valmoghi, svd valmoga) valmue (papaver); papauer dicitur herba sompnifera, que danice dicitur walmugh. Smst 271-2, 44; papauær, walmuæ. HH 83; SmdLb VI. 15-16; FD 309 A; Kyll 126; CPV (u. papauer); MP 273; Etym 872 (ovf. III. 21 a17); Steph I. 163 a. Jf JT 160. Om navnets opr. jf Rietz 790; Jess 274. Til den her antagne sammenhæng med: dvale jf fl. navne, der sigte til den søvndyssende kraft h. Nemn II. 849-51. Valmuge, no. Efter FogT af valen. Jf spis(e)v.Valmueos, no. valmuesaft. - M. Jf os.Valmuefrø, no. (sv valmofrö) frø af v.; mand maa bage det huide valmue frø vdi brød. SmdLb VI. 15v; ålbL* 273; – NkS 351d (4°) 99 (ovf. V. 601 a37 = l vti papauer. udg 1594 126).Valmuehoved, no. frøkapsel af v.; fem eller sex aff disse valmue hoffuet giør maadelig søffn. SmdLb VI. 15; ålbL* 132 (ovf. II. 381 b51).Valmukorn, no. valmue; Raun 5 (ovf. V. 972 a41).Valmukraft, no. bedøvende virkning; Hex 186 (ovf. III. 219 b16).Valmu(e)saft, no. i nuv. bet.; Hex 121 (ovf. IV. 546 b11); ComD § 137 (ovf. u. doves). Vis mere +