VanstyrkVanstyrk, to. svag; - siwghe menniske hielp oc theres, som wanstyrkæ ære ... wanstyrkæ bedhres aff. KhS V. 445. Jf isl styrkr ɔ: stærk.Vanstyrkelig, to. = vanstyrk; quod nullarum est virium, skrøbeligt, vanstyrckeligt. Etym 955 (u. plumbeus), 444 (u. infirmus); NL 432. Jf us.Vanstyrkelighed, no. svaghed; - Etym 444 (u. infirmitas). Vis mere +