VarselVarsel, no. fk. 1) stævning; giffue alle lodseygerne warssel til theris huuse (1558). Rsv* IV. 267; SR II. 523 (ovf. IV. 92 a14); forkynde denne varsel for hendis moder. Matzen 326 not 3. – flt. ; paa en gang haffve ladit giffve 3 varssell for en sag (1587). Rsv IV. 110. Endnu brugeligt i retssproget. 2) (sv varsel, hank.) fk. i nuv. bet.; de tegn er en varsel. JDM l 10v; – han havde ikke fornøden min varsel (ɔ: advarsel). Er Mont A 2, S 5; vAph I. 772 a; – ik. HøjsgG § 87. Jf be-, forv.se i sammenhæng Vis mere +