VedsleVedsle, go. (isl víxla, mnt wesselen) 1) bytte; schall een rhinske gylden icke dyrer wedtzles, brugis, uttgiffuis eller indtages (1540). Rsv* IV. 205; vedsler nogen it queg bort for it andet. 3 Msb 2710; mand kand icke vedsle hende (ɔ: visdom) for klenodie aff guld. Job 2817 (1550, 1647); LyschG a 2 (ovf. II. 856 b34); mig stacket een behager, ieg vesler aff oc til. TkA II. 9; – Kv v 604 (ovf. IV. 771 b36). – handle, gøre forretning; huo ellers haffde lyst at vedsle oc handle der om. VdS 224. 2) besørge betalt på et andet sted. M. Jf for-, om-, af-, ind-, opv.Vedsle, go. –; vexler deres magt med stor forundring om. DV IX. 665; da skulde Dragøes navn i alle søekort døe og vexle navnet om. Wiel IV. 15. 3) uvirk. skifte om; verden vexler fage. Wiel X. 443; mulig virk. Jf tilv.se i sammenhæng Vis mere +