VejgreVe(j)gre, go. 1); haffuer ieg nu icke lenger kunnet vegret det nogle mine venner. VdPs a 7; – then wi hannom icke weddree eller affsiighe kunde (1536). RdM I. 465.Vejgrelust, no. den, der betvinger sin l.; en skiold-pad, vejgre-lyst, som mand skal drifve, naar hun til lysten skal med hannen sig begiffve. TkH 199 (= holl weiger-lust. udg 1665 138 a).Vejgerligen, se uv. Vis mere +