VelgjordVelgjord, se velgøre 2).Velgærning, no. hunk. (∾ isl velgerning) i nuv. bet.; saa rundelig bewiser han seg ij denne sin welgierning, att han lader henne recke. TH 30v. – flt.; (1467). DM VI. 90 (ovf. IV. 365 b31); Matt 512 (1524, ovf. III. 657 a44); – wi formedelst hans velgierninge haffue skoler her hiemme. Hvf V. 254; wtallige mange velgerninger. TdmU q 4v, q 3v. Jf II. 115 b24 ff. – god behandling; al den gode velgiærning og tilbud, hinde foreholdtis. VdSv 158. Velgærning, no. – flt.; CP II. 230 (ovf. IV. 322 a15); (1525). NdM V. 94 (ovf. II. 105 a41); HWR 221 (ovf. I. 636 b19). – god gærning; mine velgerninger recke icke til min plict och bod. CP I. 5 (= l merita sst.).Velgærningsmand, no. (sv velgerningsman) velgører; ath thu giffwer allæ voræ vælgerningsmen then ewinnæligh løn. MbG; them indtskriffuendes wti theres bøgher blandt andhre closthers welgerningsmen (1512). SRD VI. 212-3.Velgærningsmand, no.; myne forælderne oc vælgerninges men. T 553 134v.Velgøre, go. 1) udrette; hand skulde welgiøre det saa, at hun ingen spot skulde beuise sin mand. DgF I. 39. Ordene skulle vist snarest skilles. 2) gøre vel - (mod); at eders herredom vil velgiøre og med al flid tale og forhandle vor beste (1536). NdM II. 154; velgiøre thennom, ether forfølge. Matt 544 (1524); de haffde afflad for dem, som deris sted velgiorde, at meddele. Hvf IV. 561; v Aph I. 775 b (= t wohlthun). – tm. velgærning, god behandling; saadane kunde aldels inthet skønnie paa welgiord. TSd 292, 23 (ovf. IV. 190 a36); hafver bødet gode nat och tackede for velgiort. SR II. 398; velgiort skal icke skrifvis i glembogen. ålbL* dedik a 2.Velgøre, go. 2); betthe wiiteg, ath tw willt welgiøre och fremme hans sag (1536). RdM I. 465, 466, 468. – tm. – for v. ɔ: som velgærning; størtte sitt blod wd for welgiord. TSd 24. – b) godt udført; Hex 268 (ovf. V. 1086 b30); et dyrebart, velgiort klenodie. Ciegler 79; snart og velgjordt følges ej gjerne ad. PSO I. 158. Vis mere +