VildtskytteVild(t)skyt(te), no. (t wildschütz) skytte, jæger; (1577). NdM I. 16 (ovf. IV. 766 a54); havde affærdiget sin »willdtskiøtt« for at skyde saamange dyr (1581). HübB 491; wyldtskøtterne skall werre om at fange aggerhønss. ChrIV* I. 162; C vildtskytte paa slottet (1631). DS V. 292; (1642). DM V. 208 (ovf. III. 447 a49).se i sammenhæng Vis mere +
VildskytteVildskytte, no. (n villskytt) uroligt menneske, galning. M. Jf vildtskytte. se i sammenhæng Vis mere +