VilkåreVilkåre, go. (fsv vilkora, mnt willekoren) forpligte, sætte i pant; wylle ther paa wylkore myn hals (1543). GhA IV. 247. – især tilbagevirk.; vilkorær jæk myk til her AI at fri ok hemlæ thettæ gotz (1403). DoB 175; (1417). KD I. 145 (ovf. IV. 93 a12); (1492). Nyrop, Skråer II. 224 (ovf. s 825 b43); kom icke margreffuerne deris skeedsherrer til L, som margreffuerne haffde vilkaaret dennem. Hvf III. 234, VIII. 47 (ovf. II. 161 a45); haffuer omdragit med sig selff at vilde haffue, haffuer vilckaaret sig selff. Etym 860. – lf. enes om; paciscor, forenis, forligis, vilckaaris. Etym 860; Steph II. 991. Jf forv.se i sammenhæng Vis mere +