YndelighedYndelighed, no. skønhed, ynde; Etym 54 (u. amoenitas), 1408 (u. venustas); den anden er icke min ljge udi dyd oc skickelighed, men hand hafver sin yndelighed. BT I. 39; charites er bedregelig yndelighed. GH 22; Jacob elskede Rachel for sin deyligheds, oc Ahasverus Esther for sin yndeligheds skyld. GHD I. 446; ikke er ald yndelighed i ansigtet. PSO I. 516. – noget skønt, skøn genstand; mange giør sig umage for yndeligheds oc nyttis skyld. GHD II. 125.Yndelighed, no. Jf uy.se i sammenhæng Vis mere +