AfliggendeAfliggende, to. (t. abliegend.) fjærn, vidtstrakt; the holme, som viidest afliggende og besværligst er at bierge (1588). D. Mag. VI. 181; store oc viit affliggende prouistier (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 388; fiske, som vare komne fra det vit afliggende haf. B. Tott. II. 7; samme vit afliggende almue (1685). Geh. Ark. årsb. II. 259. – 3 gr.: om du end til de afliggenste lande blef fordrefven. B. Tott. III. 58.Afliggenhed, no. fjærnhed; om lensmanden for lang aflegenhed icke selff kand være tilstede (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 388. Vis mere +