BølmeBølme, no. bulmeurt; jusquiamus, bølme. Turson, Vocab. 153. Bø[u]lme, no. (fsv bölma). Jf vundb.Bølnefrø, no. frø af bulmeurten; for thet samme (ɔ: tandpine) duger bølne frø brænd pa eld. Brandt. 286.2. – bulme frø, bulme vrt. H. Smid, Lægebog. VI. 16; bulme. N. M. Aalborg, Lægebog. 139, bulmeurt. sst. 270; bulme. S. Paulli, Flora Dan. 252 A. Bøln[m]efrø, no.; haffuer sin frø lige som bølme frø. CS 258, 77 (ovf. III. 21 a21).Bulmevand, no. af- kog af bulmeurten; skal mand icke dricke bulmevand, men kun stryge det i tindingen. N. M. Aalborg, Lægebog. 1633. 301. Smlgn. bulnurt. Vis mere +