DrukneDrukne, go. 1) sænke; finge Hothers krigsfolck større mod oc fulde vdi hans skib oc opbrende, drucknede oc forderffuede dem. Vedel, Saxo. 45. 2) blive druknet ɔ: drukne; ther med welte boden omkuld oc Søren Andersen bleff theroffuer drougnitt (1564). Prog. f. Ribe. 1842. 52 not. 2; fem hundrede bønder løb vdi en sø oc meente der offuer at komme, men bleffue alle drucknede. Hvitf. VI. 131; hafde de alle blefven drucknede oc ihielslagne. P. Resen. 14, 343. Smlgn. blive død. 3) drukne; a) uvirk.; gleet han nither mellæ bathæ skip oc dronknethæ. N. D. Mag. V. 179; der-udi da dronett min sydskind tho. Grundtv., Folkev. II. 67 a; slog sig aldeles til q. dronede sig i hans omgengelse. Colding, Etymol. 737 (u. immergo); jagede de andre i vandet, hvor de dronede. P. Resen. 129; han var dronet. Ewald, Skr. VIII. 40. Smlgn. sv. drunkna og Ordb. o. Gadesproget. – dø eller drukne, se dø. – b) virk.; bær du og for viisdom priis, var dig, den ej drovner dig. Bording. I. 228 b.Drukne, go. – 3 b); then egtequinde, hues brøst saa findis, skal drucknis (1558). Rsv* IV. 280; druckner eders haab. DSt 1909 47. Jf bort-, for-, he(de)n-, ned(er)d., ind-, udrukken. Vis mere +