EllerElle(r), bdo. 1) j Siæland ællæs annærstedh (1403). Molb. o. Peters. 175; alle mæn, thettæ breff hørær læsit ællæs seer (1404). sst. 194; – allæ mæn, thettæ breff høræ ællæ seer (1405). sst. 216; – eller (1401). sst. 121; skal han ællæ hans arwinge hawa the sama gootz. sst.; (1425). Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 15; een reenliwes closter man ællæ monk. Univ. Jub. Samf. Bland. I. 69. – hanum war enghen liisæ aller orckeløshet. Brandt. 231.17. – eller ... eller ɔ: enten-eller; ey vforrætæ køpmænnenæ, hure the fram kommæ eller til land eller til watn (1396). Molb. o. Peters. 58; swo at thet fornæffnde slot eller worther oss eller fornæffnde biscop tilfunnet (1416). Kbhvns. Dipl. I. 139; faller knabe eller at warthe eller wæckt. Rosenv., Gl. L. V. 25; thær ær ey annæn gudh, ællær i hymmelæn, ællær paa jordæn. Gl. D. Bib. 5. Msb. 3.24. 2) bio. ellers; swærdet hwalff i hannen, eller hadde Roland fonget stor skade. Romant. Digtn. III. 136.28 = ellers. Chr. Pedersen. V. 93.11; at hans n(ade) werdes at besøge samme herredag, eller bliffuer han wden nytthe (1531). N. D. Mag. VI. 131.Eller, bdo.; the thær openbarlig for rætæ ær kænd allær lofflig ær for wunnæn. Geh. Ark. årsb. II. 7.Eller, bdo. 1); se I.* 55 b; NyrS I. 23. – både – e. ɔ: både – og; 1 Makk 435 (1550, ovf. IV. 970 a46; 1607: enten – e.). Jf AM 187 193; Rkr* 185. 3) heller; Matt 515 (1524, ovf. IV. 512 a33, CP: heller); Mark 1459 (sst., ovf. III. 272 b11). Jf heller.Allers (elles), bio. ellers; allers scal han veriæ segh enæ met eed. Kofod Ancher, Om Gilder. 118; huad hannem ellis bewist war om Griffenfelds penge. Vaupell, Griffenfeld. II. aktstk. 84. Smlgn. Lund: ællær; Schlyter: æller; Ryd- qvist. II. 523; IV. 315; V. 129; Cleasby: ella.A[e]llers, bio.; Heg 156 (ovf. V. 55 a48). – tillige, også; er ellers en god madfugl. DSt 1909 63; etymologia som ellers bliver en hielpebog for sig self oc en god glose-bog. GE 50. Vis mere +