EngelEngel, no. flt.: engler; vaar de anammede, som de haffde veret Guds engler. Hvitf. III. 261; Herren beuare hannem met sine engler. Vedel, Hundrede Viser. tilskr. a 5; Grundtv., Folkev. II. 299 a; Psalmedigtn. I. 27 b; (1650). D. Saml. II. 126; Jesus, du englers herlighed. Kingo, Psalmeb. 23; icke at opsætte sig st. Michel eller hans engler for deris gvd. P. Resen. 61; Bording. I. 38 a; Guds engler skal jo dend i himmerig indføre. E. Naur. cc 4. – englæ. Hell. Kvinder. 36.30; Mandev. Rejse. 34.11; 173.17; Matth. 4.6 (Chr. Pedersen, 1550, 1647); ængele. H. Suso. 39.5; Højsgaard, Gramm. § 110 har begge former som lige gode.Engel, no. – (gr ἄγγελος, l angelus); HS 816 (ovf. III. 400 a24). Jf ark-, over-, vellyste.Engelblomme, no. plantenavn, gnaphalium sylvaticum L.; filago, muse vrt, vessne ... den er det tredie slags gnaphalium eller engel-blomme. S. Paulli, Flora Dan. 56 A; Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 103. Engelbregne, no. plantenavn, polypodium vulgare L.; engelbragne, engelsøde, filicula. Colding, Dict. Herlov. Navnet er måske ej aldeles sikkert, da både Colding, Etymol. 438 og Nucleus latinit. 424 har engebregne. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 179, 158.Englebrød, no. 1) manna; alle baade onde och gode ode aff det samme englebrød, som ned kom af hiemmelen. Chr. Pedersen. I. 226; funde de samme graff fuld meth engle brød, huilked all stedsse siden och en nw paa denne dag op voxer i samme graff. sst. I. 103; de ode englebrød. Ps. 78.25 (1550, Chr. Pedersen; Luther: engelbrodt). 2) ambrosia. Moth. Englebrød, no. engleføde; de skulle mettess i hiemmelen met engle-brød. CP II. 270. – brødet i nadveren; jek værduges ath taghe ængle brødh. T 553 73. Jf himmelsb. Engeldaler, no. en spesiedaler med et englebillede på. Moth.Engeldaler, no. Jf Frisch, Wb I. 227 b: engeltahler.Engeldrik, no. en sød drik (af honning og vin); mulsum, engeldrick. Colding, Etymol. 784; Comenius, Orbis pictus. 175.Engeldrik, no.; PSO II. 51 (ovf. V. 197 b29). – himmelsk drik; den livsalige engeldrik, som hand skal nyde i himmelen. Kirkerit 257.Engeliest, no. englebo?; hun gaar seg till enngeliest, hun bad seg loff aff Jesu Christ. Grundtv., Folkev. II. 478 b. Ordet er rimeligvis forvansket for englevist, jvfr. isl. vist og anf. st. II. 490. anm.Englemad, no. 1) = englebrød 1); fødde du dit folck met engle mad. Visd. 16.20 (1550, 1647). 2) = englebrød 2). Moth. Englemad, no.; vær glad ved denne meer end engle-mad. KS 157.Engleprang, no. et engleligt udseende, englelig færd; en falsk lærer har som paafuglen engle-prang, djevle-sang og tyve-gang. P. Syv. I. 219. Smlgn. prang.Engelrod, no. angelikarod. Moth. Smlgn. S. Paulli, Flora. Dan. 164 A, hvor plantens tyske navn engel-wurtz anføres.Engelrod, no.; Hex 128 (ovf. III. 212 a28); – engle-rod maa mulne paa vor hylde. Wiel X. 419. Om opr. til navnet jf FD 164 B; Nemn I. 304. Engelrok, no. fiskenavn; squatina, engelrock. Colding, Etymol. 1220.Engelrok, no. T engelroche = raja rhinobatos, se Nemn III. 128.Englesjælet, død og kommen i himmerig. Moth. Smlgn. sjæles. Engleskare, no. flt. ufor.; han sender mere en tolff engle skare. Chr. Pedersen, Matth. 26.53. Smlgn. skare.Engleskare, no.; alle hans engle skare, som ere hans tienere. Ps 10321 (CP); TK 12; vær med mig med dine engleskare. KS 205.Engleskok, no. engleskare; lad din engle-skok os stedse frj fra lufftens fyrstis fare. Kingo, Sjungek. II. 209. Smlgn. skok.Engelskær, no. plantenavn, angelica archangelica L.; angelica, engelsker, engel-urt. S. Paulli, Flora Dan. 164 A; Moth.Engleskær, to. engleren; er jeg end til alle prikker ey saa lige engle - skiær. Kingo, Sjungek. I. 27; Moth.Engleskær, to.; her bliver vi ikke engle-skiære og fri fra synd. HenrW IV. 157.Englesyn, no. et syn af engle; de saae en engle syn. Luk. 24.23 (1550; 1607: en engles syn; 1647: englers siun). Smlgn. sjun. Engeltorn, no. vild rose; rosa canina, quæ et sylvestris, vilde rosentræ eller engelltorn. Colding, Etymol. 156; Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 203.Engelurt, no. = engelskær, se d. o.; angelicke (engelsøde, engelurt). Comenius, Opladne Dør. § 136; Moth.Engelsk, to. englelig, himmelsk; Christus er thet engelske liwss, som hiwrderne soge, ij krybben laa. Psalmebb. I. 40; alle Guds hellige, engelske skare. Grundtv., Folkev. III. 396 b; en engelske stemme i himmelske giemme i øret skal møde. E. Naur. mm 4.Engelsk, to.; e. bug ɔ: en opsvulmet bug (som følge af engelsk syge?); det (ɔ: barnet) haffde itt langtt liff och stor lang, engelsk bug. Rørdam, Monum. hist. I. 657. – e. jord ɔ: en jordart, der bruges til polering; rød engelsk jord. Forordn. 19/11 1687. Smlgn. Nemnich, Polyglot.-Lex. d. Nat.-Gesch. I. 70: adamica terra.Engels(k), to. i nuv. bet.; – (1422). GhA II. till 15 (ovf. III. 232 b12); – se I.* 56 b; – e. sved, se d. o. Jf englisk. – som no. Engelskmand; vi siuntis, ligesom Hollænderne og Engelsken vidste hverandris nick. HiørK i 7v; KD V. 723 (ovf. IV. 818 b49); AB II. 24 (ovf. II. 252 a21), 7, 30. – flt.; RdAH till 184 (ovf. III. 696 b41); Iohannes Vicleff och Wilhelmus Occam Engelsker. Cold b 3v.Englebasun, no. basun blæst af en engel; min fryd forfriskis ved engle-basuner. KS 166.Engelbilled, no. (t engelbild) englebilled; it engel billed aff sølff. Strelov 205.Engelblank, to. engleren; for jeg skal staa blant udvalde engel-blank. Psd I. 367 a.Englebrud, no. lovprisende ord om en brud; dend engle-brud, dend otte dagis kone paa elskovs alter har lagt hen sin jomfru-krone. Wiel IV. 3. Englebud, no. engel som bud; her er et englebud, som siger os. KPs 635.Engledans, no. dans af engle; AA II. 167 (ovf. IV. 603 a29).Engleflok, no. (isl englaflokkr) engleskare; Gud i engle-flock ham møder. KPs 496; blandt tusind engle-flock. Naur h 2v.Engleglans, no. (t engelglanz) glans (herlighed) som engles; fri fra mangel og svaghed som de, der ere satte i engle-glantz. HenrW IV. 157.Engleglæde, no. glæde som engles; fri fra sorrig som de, der ere satte i engleglæde. HenrW IV. 157.Englekor, no. (sv englakor) i nuv. bet.; T 553 130 (ovf. V. 8 a7); CP II. 93 (ovf. u. besidde 1)); angist oc sorrig naaer ingenlund' op i engle chor. Heg 261.Englelig, to. (sv englalik) lig en engel; er bleven engle-lig i vilkaar. HenrW III. 267; IV. 157; smiler englelig ad denne verdens nød. DV IX. 668; Reenb I. 109.Englelignelse, no. engleskikkelse; RFII 62 (ovf. I. 180 b3). Jf lignelse 1).Engleliv, no. (isl englalíf) liv som en engels; lever et engle-lif i velstand. HenrW III. 267.Englemand, no. from mand; da var vor engle-mand saa hvid som natte-ravn. Thrane 20. Englemine, no. (sv englamin) i nuv. bet.; i den orme - muld en engle - mine faae. DV IV. 300.Englenor, no. lovprisende ord om en kvinde; det yndig engle-noer. DP 5.Engleorden, no. engleskare; sæt engle-orden om mit leye. KS 97; – nu kan jeg først i engle-orden Guds skjulte hensigt med mig se. Hansen, H A Brorson 248. Jf orden 1). Englepar, no. i nuv. bet.; det himmelsignede og ny-samlede engle og egte-par. Wiel IV. 2.Englesang, no. (isl englasöngr) i nuv. bet.; da faar min stemme bedre klang blandt engle-sang. Psd I. 372 b.Engleskik, no. engleskikkelse; lad dog aldrig mig befalde hans (ɔ: djævelens) løgnagtig engle-skik. KS 14; sætte engle-skik der paa. sst. 98; i skal omsider braske med herlig engle-skik. DV IV. 293. Jf skik 2).Engleskilt, no. englemærke (englepræg); hos engle-skielt mand dieflen finder giemt. Thrane 21 (rimord: fielt). Engelskøn, to. (sv englaskön) skøn som en engel; seer den engel-skiønne brud. AB I. 132 b.Engleslynge, no. reb med løkker(?) holdt af engle; jeg paa Guds engle-slynger fra min jord ved himlen klynger. KPs 476. Jf VSO: slynge 2). Englestand, no. engles tilstand; de, der ere satte i engle-stand. HenrW IV. 157.Engelstykke, no. et slags kanon; BlomA 218-9.Engelsød, to. meget sød; AB II. 35 (ovf. III. 240 a32); Helt 9 (ovf. V. 190 b15); bær frugter engel-søde. SortS 46.Engelsød(e), no. (t engelsüsz) polypodium vulgare; SmdLb VI. 70 (= polipodium); FD 109 A; Kyll 126; MP 278 (= filicula); Steph I. 164 b. Engletak, no. tak af engle; dig ævig lov frembære med engle-tak og ære. KPs 637. Engletrop, no. engleskare; mens siælen følger engle-trop. KS 94.Engletunge, no. i nuv. bet.; med engletunge dig: laudamus siunge. Psd I. 370 b.Englevagt, no. vagt af engle; KS 55 (ovf. IV. 46 a17); lad din sterke engle-vact paa mit leye give act. Psd I. 376 a.Engelslæder, no. en art stærkt bomuldstøj; engelsslæder. TR 27/5 1686 46. Jf Meyer, Vareleks. Vis mere +