Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
EngenEngen, sto. ingen; engen husæ eller hemæ nogher frydløs man (1396). Molb. o. Peters. 56; thet hørær kronen til oc ænghen annen man (1424). D. Mag. III. 182; ængen wiinman tappe sit wiin (1443). Kbhvns. Dipl. I. 166; Dipl. Chr. I. 378; P. Lolle. nr. 116; han hører da engen bøn. Chr. Pedersen. I. 31; (ingen. sst. I. 248); Rosenv., Gl. L. IV. 80; (1553). Rosenv., Gl. D. I. 224; haffue engen redning. Pallad., S. Ped. Skib. g 8v. – ik.; yncte undhertaghet (1400). Molb. o. Peters. 97; Rosenv., Gl. L. V. 85; enchtæ vnnentaghet (1450). N. D. Mag. I. 123; hon giorde myn samsæt til enktæ. Gl. D. Bib. 1. Msb. 17.14; j Affrica ær enktæ køns, ther merkælict ær. Lucid. 52; Romant. Digtn. II. 192; wi ære føddæ aff ente. H. Suso. 44.29; – ad engte ɔ: uden nytte, forgæves; Herren skal ey hannom haffwe vskadelighe, hwilken som tiltagher Herrens naffn at enktæ. Gl. D. Bib. 2. Msb. 20.7; at enktæ skullæ j saa sædhen. sst. 3. Msb. 26.16. Smlgn. ad 1). – enchtet forbryde ther met (1483). Geh. Ark. årsb. II. 50; som enchtet gotz haffde wedher at hette (1482). Rosenv., Gl. D. I. 18; ingthet (1567). sst. III. 33; euanesco, at bliue til encthz. Vocab. 1514; Rosenv., Gl. L. IV. 77. – Som bio. ikke; the forneffnde two prester skuldæ æynthæ beware them meth then samme iord (1424). D. Mag. III. 182; Wdger høg till en konningh, ok thet bedh enth pa hannum. Romant. Digtn. III. 45.22 = inted. Chr. Pedersen. III. 32.14; som ieg hade hennæ oc enthz sporth (ɔ: sparet). Rimkr. c 2. Smlgn. intet. – flt.; æn dotther hadhæ x fynghræ paa en hand, thæn wenstre, oc ængæ aa then høghræ hand. Lucid. 47; han hadde enge engelske køpmen upa sit skib (1482). Rosenv., Gl. D. I. 19; ieg ved enge sware synder henge mig paa. Chr. Pedersen. II. 378. – inge eller faa gode dage. Herm. Weigere. 6v. – Rosenv., Gl. L. V. 143 findes »encke testamente«, men det aftrykte hdskr. er ej pålideligt, jvfr. anf. st. V. xxiii. Smlgn. Lund: ængin; Rydqvist. II. 524-27.Engen, sto. – ik.; ingtett wnndertagett (1552). KD II. 300; (1557). AnchS III. 440 (ovf. III. 357 a46). – ad e.; HKv 7536 (ovf. IV. 195 b49). – for e. = ad e.; KhS V. 445 (ovf. IV. 737 a33). – om e. ɔ: ugyldig; (1415). Rsv* V. 85 (ovf. IV. 384 a8). – til e. ɔ: til intet; HS 4030 (ovf. V. 142 a23). Jf tilinte(t)gøre. – flt.; – CP III. vi. (ovf. IV. 742 a23); inge affguder. LaurU 20. Jf ingen.En(gens)køns, to. intet slags, intet; iordæn ær mæth ængænkyns fæst vdæn mæth Gutz vold. Lucid. 42; loth han vth en duæ, oc hun kom i gæn oc bodæ ænkyns afftær. sst. 39; ænsskyns, ther ilt var, tha giorde han. Hell. Kvinder. 90.16. Smlgn. isl. enskiskonar og køn ndf.En(gen)skøns, to.; tha ræthæs han ænskyns. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 48.25, 15.En(gen)skøns, to., se I.* 56 b.Enge(n)ledes, bio. ikke på nogen måde, aldeles ikke; skulle wij engeledes bekymre oss met noget strand wrag (1483). Geh. Ark. årsb. II. 52; H. Suso. 29.18; met wngdom orsaghæ tig ingæledz. Hr. Michael. 160; j skullæ engelædes framledes mere see Egipcies mæn. Gl. D. Bib. 2. Msb. 14.13 (1550: aldrig mere); engelediss. Chr. Pedersen. I. 47, 90; ingelediss. sst. I. 264; Rosenv., Gl. L. IV. 128, 361; i skulle ingeledis dø. 1. Msb. 3.4; skal skipperen ingenledis forligge sin vind. Fred. II. Søret. kap. 6; hendis hierte oc sind kunde ingeledis falde til kong Frode. Vedel, Saxo. 83; huilcket løffte forneffnde Holster ingenledis holt oss. Hvitf. IV. 245. Smlgn. alleledis.Enge(n)lunde, bio. ingenlunde; lader thet engelund (1419). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 7; edher søner skulæ ængelwnde sighe. Gl. D. Bib. Josva. 22.27; ængænlundhæ. sst. 1. Msb. 3.4; engælunde fraa them fallæ. Rimkr. a 2v; neutiquam, engelwnde. Vocab. 1514 (Colding, Etymol. 1484: ingenlunde); Rosenv., Gl. L. IV. 17; handt samme dom engenlunde fuldtgiøre vilde (1538). Rosenv., Gl. D. II. 77; ellers haffde engelen ingelunde kaldet hannem en herre. Tidemand, Post. I. 27, II. 15; Tidemand, Sjæl. Urtegd. g 3; Vedel, Saxo. 5. – ingenlunde. Pallad., Hosedjævel. e 4; B. Tott. I. 121. Smlgn. lund.Engensted(s), bio. intetsteds; thet skall bliffue oc inlegges i træselin oc engenstedz vtføres (1483). Geh. Ark. årsb. II. 52; nequa, engensted i gennem. Vocab. 1514.Engensteds, bio.; VdS 172 (ovf. u. anlægge); (1594). Rsv IV. 394 (ovf. u. brudeskatspenninge).
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

I andre ordbøger

I andre opslag