ErmedeErmede, no. eremit, eneboer; the fwnne pa eth ærmede. Romant. Digtn. III. 107.26 ( = ith heremite. Chr. Pedersen. V. 74.3); till ermedet enctæ brød ottæ. sst. II. 192 = then iermydh. sst. I. 71; eet ærmethæ. Mandev. Rejse. 68.2; ter, som ærmædæ fordom vdy boot hafuer. sst. 49.11; vilt du bliffue en streng carthuser eller it eremite. Tidemand, Post. I. 29; ther sadtt en iermedtt. Grundtv., Folkev. II. 631 a = iærenmett. sst. II. 624 b.Ermedehus, no. eremitbolig; sat sanctus Egidins i eth ærmethe hws. Romant. Digtn. III. 185.18 = heremite huss. Chr. Pedersen. V. 127.1. Smlgn. heremite og afledn. Vis mere +