ForloveForlove (-løve), go. 1) love; then propheterne spaade tilkommendis, huilcken och theris sande schrifft lang tijdt hadde forloffuit. Psalmebb. I. 157; Ranch. 129; Cain bleff aff sin moder antagen for den forloffuede sæd. Lyschand. 2; forlovet, votus. Colding, Dict. Herlov.; at Gud kunde styrcke deris hierter om sin forlofuene nærværelse. Jersin, Mirakler. c 9. – tm. forpligtet, indviet til; riget, hvilket hand med eed og pligt hafver været forlofvet. (1536). N. D. Mag. III. 18; barnet skal vere Guds for offuede aff sin moders liff. Dom. 13 5 (1550; Luther: ein verlobter Gottes); Ranch. 197, 231. 2) tillade; wille wii oss forbeholdett haffue Fyn att forløffwe korn att udføre (1540). Rosenv., Gl. L. IV. 199; ligesom Lybske skulle haffue her nogen rett mett, at the saa mange forloffues at segle paa Nerffuen (1564). D. Mag. III. 242; I. 317; Vedel, Saxo. 4; Grundtv., Folkev. III. 393 b; skall vore vnderdanne vere friit for at driiffue all handell oc kiøbmandsskab oc vere forloffuit det at føre igennom Ørsund. Hvitf. VIII. 349; V. 132; den fornemste poet iblant Græckerne forløfver dog at græde, men ickun en dag. B. Tott. III. 121; A. Berntsen. II. 13; fire aarsager formedelst huilcke it menniske maa forløffuis at suærge. H. H. Skonning, Hed. Philos. 690; hvo vilde sig den mindste blund paa vagten sin forlofve. Bording. I. 33 a; P. Syv, Cimbr. Sprog. 126; en hver er forlovet med ald lov at verie sig selv. P. Syv. II. 327. 3) give orlov el. afsked, lade fare; att lade sig bruge in studiis mathematicis hos Thyge Brade, till hand meth wilge kand bliffue aff hannum forloffuit och affskildt (1579). D. Mag. II. 207; (1602). sst. III. 31; (1583). D. Saml. V. 155; vor hoffmarschalck Jørgen Wrne er forløffuit aff oss offuer till wort land Skone (1582). N. D. Mag. I. 80; (1615). sst. II. 163; haffde Gustaff Erickssen forløffuit nogit krigsfolck. Hvitf. VIII. 44; effter hand haffde forfared den meste part deris begering at forløssis oc forløffuis aff deris fæderneland. Lyschand. 54; (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 54; B. Tott. I. d 4; kongen nylig har sit raad og parlament it aar endnu fra sig forløvet og hiemsendt. Bording. II. 209; naar enten nogen antages, forløfues heller oc wed døden afgaar (1673). Geh. Ark. årsb. II. 216; forlovede hand den unge herre oc hans andre medfølgendis folck. P. Resen. 99; døer, forløvis eller afsettis nogen kirkeværger. Chr. V. D. L. 2-22-10. 4) love at ophøre med el. at undlade, give afkald paa; hand schal forloffwe kyød hwer onssdagh. Brandt. 287.21; Mandev. Rejse. 74.2; keyseren forloffuede at giøre the synder mere i syne dage. Romant. Digtn. III. 11. 15 = forloffde. Chr. Pedersen. V. 10.14; manghe twsindhe mennisker wele heller wære qwinfolk wbewaarede en forloffue wiin eller øøll. P. Eliesen. 324; i skulle forloffue, at i ville aldrig stiæle eller roffue. Herm. Weigere. 63 (= nt. vorloven. v. 1383; ordet kunde også her tages i bet. 1), men den antagne bet. er den sandsynligste); i tage nu hen det kronet sper, ieg haffuer det forloffuet at føre. Grundtv., Folkev. I. 409 b. Smlgn. Sch. u. L.: vorloven, Brem. Wb.: verlöven og isl. leyfa.Forlove, go. 1) f. sig ɔ: binde sig ved et løfte; hvilken Niels Banner skal have sendt til Hr. Jacob at skulle høre, om hr. Jacob vilde ham til sin medhjælper kalde, og hr. Jacob da resolverede sig, at han havde alt forlovet sig til en anden (1655). Khist. Saml. 3. R. III. 77.Forlove, go. 1), se I.* 63 b; disse tre løffters professer hafue dem til den romerske kircke forlofuet oc henofret. Hasenm d 3, a 4v. – tm. i nuv. bet. (bestemt til ægteskab); ChrIV* V. 62 (ovf. V. 93 a16); at din forlovet pige, som endnu ej er din, ej din forblive skal. RO II. 77. Jf indf., uforlovet. se i sammenhæng Vis mere +
FórloveFórlove, go. gå i borgen; konning Christierns gieldt, som riddere oc gode mendt forloffuet haffuer (1524). N. D. Mag. I. 212; hertug Valdemar formerckte vel, at det vaar ickon en løs oc forfengelig tro, som hand gaff keiseren, oc vegrede sig der faare at forloffue i denne sag. Vedel, Saxo. 324; conspondeo, forloffuer med anden. Colding, Etymol. 1216. Smlgn. love.Forlovelse, no. borgen, kavtion; met denne kongens tilsagn oc hertugens forloffuelse gaff kong Knud sig til freds. Vedel, Saxo. 325; den forordning om mindre aarige saa vit hegten oc forlofuelse vedkommer. Forordn. 23/4 1632 § 10 = Rosenv., Gl. L. IV. 453.Forlovere, no. selvskyldner, kavtionist, gissel; the penninge, som hun meth hennes forlowære lowit hafthe at betale (1400). Molb. o. Peters. 99; han togh gwl ok silff karrene, hwilke som ære pafwnnen Herræns hws ok forelowere. Gl. D. Bib. 2. Kg. 14.14; (1452). Rosenv., Gl. L. V. 305; (1521). sst. IV. 10; forloffwere, fideiussor. H. Smith, Hortulus synonym. 16v; Colding, Etymol. 600; (1553). Rosenv., Gl. D. I. 209; da sætte sig tuende velbaarne danske mend til forloffuere for hertug Oluff. Hvitf. I. 195; III. 39; (1599). Rørdam, Univ. Hist. IV. 457; Olle Rosenspar och Klax Podebusk war min forloffuer til Beate Huitfeld for thusind daler (1602). D. Mag. III. 46; stiller debitoren vel ocsaa forlofvere oc dem til indmanelse forplicter. A. Berntsen. III. 337; B. Tott. II. 204; din forlover behøver en anden forlover. P. Syv. I. 275; Chr. V. D. L. 1-2-5. Smlgn. Sch. u. L. VI: vorlover og lover samt medforlover ndf.Forlovere, no. – i nuv. bet. (ved ægteskabs indgåelse); skal de stille tvende gode mænd til trofaste forlovere for sig. Kirkerit 308.Forloverbrev, no. forpligtelse udstædt til en forlover? der som hand (ɔ: forloveren) paa esker dette forloffuer breff trøger och faster att giøre, beplicter ieg meg eller mine arffuinge dette trøger och faster (1579). D. Mag. IV. 28.Forlovning, no. borgen, sikkerhed; tager vissning oc forloffning aff en at møde i rette tid, vador. Colding, Dict. Herlov.; gieldsbreff med forloffning oc indmanelse. A. Berntsen. III. 338. Smlgn. lovning.Forlovningsmand, no. = forlovere; sponsor, forloffningsmand. Colding, Etymol. 1216; Nucleus latinit. 1736. Smlgn. lovningsmand.Forlovsbrev, no. skriftlig borgen, kavtionsbrev: beseglede ieg det forloffs breff for Peder Munck til kongl. mayttz. pa 24,000 daller, och erre der for med mig forloffuer (1604). D. Saml. 2. R. II. 265.Forlovsmand, no. = forlovningsmand; ginge ther 4 menndt for hannom wdi borgen for 200 daller .. medenn ther neffnenn hagde suoritt hannom offuer, thog hanns forloffuis-menndt hannom och antuorditt Peder Oxe hannom ... ther epther tiiltalitt Per Oxe hanns forloffsmenndt for forde 200 daller (1558). Ryge, Peder Oxe. 121. Smlgn. lovsmand. Forlovsmand, no.; med sin forlovsmand saa lenge gik om borde, til hand forsikred ham at staae dend tørning ud. DP 29-30.Forløfte, no. = forlovning; vadimonium, forløffte. Vocab. 1514; Nucleus latinit. 1984; ey wii willæ bruge nogle fynandzer eller anslaag oss fore same indrydning och forplicht, siigelse och forløfft oss ther fran ath wndtrede (1537). N. D. Mag. I. 239; (1588). Rosenv., Gl. D. IV. 134; ere saadanne mindreaarige i forløffte med andre (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 480; 2000 marck sterlings forstreckelse, som ere laante aff hertugen paa kongens forløffte. Hvitf. III. 70; jeg vil sette mig i forløffte for en, men icke, om hand vil, jeg skal lofve for en uvis sum. B. Tott. I. 99; forlover haver magt til at søge hovedmanden, som hand er forlover for, naar hand sit forløfte opsagt haver. Chr. V. D. L. 1-23-15; P. Syv. I. 273.Forløfte(s)brev, no. = forlovsbrev; the icke anderledis hagde loffuit for Karyn Lauersdather ... som hand beuiste med sit forløftesbreff (1553). Rosenv., Gl. D. I. 221; førend dommeren torde emod slig contract, vederheftich forlofvere oc forløftebrev tilstede høring at tilsige ofver mig (1602). Secher, Rettertings D. 416.Forløftesbrev, no. skriftlig tilsikring; et forløfts- og forsikrings-brev ... at de skulde derfor være umolesterede. Wulff 183.Forløftesmand, no. = forlovsmand; nogle mendt borget hannom vdt for iiij øxne ... her Mogens fogiid dieler nw paa iiij aff the forløffthes mend for eth paar øxne at ville haffue (1539). D. Mag. 3. R. V. 39; satte uti alle rette, effterthi Per Aalborig hagde slopit sine forløfftesmendt, om the ythermere vor pligtig at suare hannom udi then sagh (1553). Rosenv., Gl. D. I. 221, 132; Bertell Sørennssenn haffver sielff met breff och siigel, thessligeste mett forloffver bepliigtet seg, at tha skulle hanndt hver ganng giiffve Holgerdt Rossenkranndz ii øxnne och hanns forløfftesmenndt enn oxe (1558). sst. II. 252; kongen tog 20 forløfftis mend aff landet for 20,000 marck penge brandskat. Hvitf. IV. 290.Forløftningsbrev, no. = forløftesbrev; huilcken handskrefft Johan Claussens børn haffde fornøygitt Citze Jens Balltzerssenns, som med hindis hand bag paa ett indløst forløfftnings-breff forthegnitt beuist haffde weritt (1595). Rosenv., Gl. D. IV. 448; have creditorerne forlovere, da bør de dennem at advare om, hvis forløftningsbreve de af dennem have. Chr. V. D. L. 5-14-29.Forløft(n)ingsmand, no. = forløftesmand; skulle alle fire met en samblitt handt haffue loffuitt hannom paa Anders Krogs vegne xx løde marck ... oc berette, att then enne forløffttningsmandt er dødtt (1549). Rosenv., Gl. D. I. 113; satte hanum uti fengsell, till hans slegtt borgitt hanum udt for en stor sum øxne ... och thereptter thoge hans egne forløfftingsmend hanum (1558). sst. II. 247; uden hand agtis af øvrigheden fuldkommen vederhæftig eller setter een anden til forløftningsmand derfor. Chr. V. D. L. 3-17-25. Vis mere +