FøglerFøgler, no. et slags kanon; ij skermbrecker item i fygler (1487). D. Mag. 3. R. II. 14 (norsk); two føyller met fyre kamer, tre dubbelt skerpetyner (1523). N. D. Mag. VI. 271. Smlgn. Sch. u. L.: vogeler 3). Ordet anses alm. vis for at være en gengivelse af æ. fr. veuglaire, jvfr. Ihre, Gloss. I. 517; årb. f. nord. Oldkh. 1872. 247 not.; O. Blom, Krist. IV. Artilleri. 119; men Littré udleder det fr. ord af flamsk (og nt.) vogeler (se Sch. u. L.), i det han siger: veuglaire, flamand vogheleer, parce que fut probablement au moyen de ces pieces, que les canoniers s'exercaient au tir a l'oiseau.Føglere, no. den, der betjener føgler (se frgd. ord)? ij dauids g. føgleren i sin løn (1487). D. Mag. 4. R. I. 88. Vis mere +