FørmeFørme, go. 1) skåne, holde i hævd; han wil ey fyrmæ sith eygæth blodh, men gør meg nw so saaræ i modh. Rimkr. f 5v; huer danne quinde bør at førme offuer sig selff paa saa lang tid. Pallad., Visitatsb 92.19; 97.22; de giftede sig saa hen i fleng oc førmede saa ilde den ecteseng. Dav. Lyndsay, Om Monarkier. 25. 2) holde let (halv) faste; der er sex vger i fasten, som holde xlii dage, aff huilke wii førme sex søndage, de andre xxxvi dage skulle wi strengelige faste. Chr. Pedersen. I. 271; det er en erlig och god sedwane, der, som de faste eller førme nw mod denne store høgtiid. sst. II. 73; huad heller wij faste eller førme. Tavsen. 240. Smlgn. Schlyter: fyrma samt uførme ndf. og om forholdet til isl. þ;yrma: Rydqvist. II. 81; Pallad., Visitatsb. 182-83.Førme, go. Jf mis-, uf.se i sammenhæng Vis mere +