FørrigFør(r)ig, to. 1) tidligere, forrig; haffue de stadfest den kierlige forening effter førige dagtingning. Hvitf. VI. 5; Brasch, Vemmetofte. I. 168; angrede det førrige onde væsen. Jersin, Via vitæ. f 6v; (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 356; skal hand dog vel betæncke sig at gaa til ilden igien ald den stund, den førige braand endnu suijer. Urfé, Astrea. III. 17; som sindet sig den førige herlighed væmodeligen erindrer. Wallensbek, Ptochotroph. Holm. topogr. 8; A. Berntsen. II. 125; III. 451; dog er det førige raad det visseste. Herwigk, Om Bier. 46. – keyser Sigismundus hafver mactesløs giort alle forrige brefve. P. Resen. 189. 2) første; Mose fremdrager her den førrig mestere giefve, som materien der har skabt, den treenige gud. Hexaem. 15. Smlgn. t. vorig.Før(r)ig, to.; – Lysch 66 (ovf. I. 37 b12); – denne er icke vidt fra dend forigste. GHD I. 360. 3) forhenværende; JA førig islandsk kiøbmand (1648). KD VI. 113. Vis mere +