FadeFade, go. 1) komme på fad; [hwor] mange tønner øll, the fadit haffue (1522). Rosenv., Gl. L. IV. 129; doliaris, tiuldet, fadedt. Colding, Etymol. 327; den persed viin mod solen sæt, før du den fader. Gerner, Hesiodus. 124. – fade af (om) ɔ: aftappe. Moth. 2) samle jærn i en vis mængde; jæk hauer anamet tw hundreth lester iærn i Stockholm, sæt, fadet oc wæyet (1402) D. Mag. IV. 356. Smlgn. fad 2).se i sammenhæng Vis mere +
FadeFade, no. tåbe; fatuus, gante, fade. Colding, Etymol. 409; Moth. Smlgn. Molb. Diall.: fade og faad; Grimm, Wb.: fade og fat og fjade ndf.Fadgal, to. tåbelig. Moth. Faden, no. det at gøre galskab. Moth.Faden, no. (t faden) favn; 4m boennd hallmb sinn[!]er, huer 6 fadenn lanngh (1624). DM3 IV. 332 (efter opgivelse af mænd fra Ejdersted). Jf rommefadem.Fading, no. = fade. Moth. Vis mere +
FadeFade, go. indfatte, indsy? paa remmesnider æmætde skall han giøre it bidtzell, fadhæ howetlauet i femb ryngge, och een forøll, fadhet i thre rynggæ, och fadhe een slætt haghe (1460). Kbhvns. Dipl. II. 111. Smlgn. fatte. Vis mere +
FadeFade, go. vrøvle; fatuor, fanteserer, fader, ganter sig. Etym 409.Fading, no. Jf halvf. Vis mere +