FankeFanke, no. lækkerbid, god mad; hommel, øl oc vinen vancke oc mange skøne, fæde fancke. Ranch. 116, 78; naar fancker, de vancker. Psalmedigtn. I. 222 b; fankke, portio magna. Pontopp., Gram. Dan. 137; muligt vanker der og fanker af en lammesteg paa disk. Thura, Poet. Sager. 235. Smlgn. Molb. Diall. Ordet er vist en anden form af finke(r); jvfr. V. S. O. u. d. o. og med hensyn til lydovergangen disk ovf. Til finker smlgn. Rietz: finker; Brem. Wb.: finken; Schütze, Holst. Idiot. I. 316; holl. vinken.Fanke, no. Jf mølnef. Vis mere +