FargeFarge (færge, farje), no. hunk. 1) farve; there farge var bode gul oc blek. Romant. Digtn. II. 247 = farigh. sst. I. 145; farige. sst. I. 216; en handhæ hwid færgæ ællær lyth til at malæ meth. Gl. D. Bib. 2. Msb. 30.34; hennes vatn omskifther sin ferghæ. Mandev. Rejse. 57.20; the om skiftæ therris lidh udi ma[n]gæ honnæ ferwæ. sst. 187.21; han tiener Eske Bilde oc er kledt wdj hanss farie (1534). N. D. Mag. V. 145. – then farie, hunn wor brun oc blaa. Kortvending. v. 3071; farven er good, vil hun ellers holde. P. Syv. I. 441. – flt. ufor.; de 7 stene met atskillige farffue. Hvitf. Bspkr. aa 1; klæde veffuit met atskillige farffue. Colding, Dict. Herlov. – hwn hagde xviii farger paa sig. Chr. Pedersen. V. 26.6 (= ledher. Romant. Digtn. III. 35.26). – farffue. Ez. 23.14; Herm. Weigere. 140. 2) ingen f. holde ɔ: være utro; slect oc venner lader forræderen sticke sig oc holder ingen farffue. Ranch. 12; hand formerckede, de Saxer hold ingen farffue oc icke viste, naar hand haffde dennem i landet igien. Lyschand. 36; lycken, som holder ingen farffue. sst. 609. Smlgn. Grimm, Wb.: farbe 5). – Smlgn. Aasen: farga; æ. sv. færgha, se Rydqvist. II. 213; t. farbe.Farge, no. 1) – ik.; skiffte sit farffue. Till t Est 156 (1607; 1647: sin). – flt.; farver. PG 172. – Jf af-, ansigt-, aske-, blod-, bly-, bogtrykker-, døv-, eld-, guld-, hof-, jord-, jærn-, lig-, liv(s)-, maler-, mand-, olje-, skar-, skarlagen-, sod-, vatnf.Farvebræt, no. palet; med den venstre haand holder hand (ɔ: maleren) farve-brettet, hvor paa farfverne ere. Comenius, Orbis pictus. 235 (= t. das pollet). Farbenbret synes ej at have fundet indgang i Tysk; der findes ingen prøvesteder i Grimm, Wb. og det kaldes sst. ein steifes wort. Smlgn. sv. färgbräde.Farvedrukken, to. gennemtrængt af farve; infectus, lyddedt, bestroggen, farffuedrucken. Colding, Etymol. 378; Moth. Smlgn. drikke 2 b).Farvehold, no. stadighed; hves hand ved dagen tøer, med nattefrost betaler foruden farfve-hold. Hexaem. 156. Smlgn. farve 2).Farvekorn, no. kochenille. Moth. Med hensyn til benævnelsen korn må mindes den ældre forestilling (ej hos Moth) om farvestoffet som en frugt el. et frø. Jvfr Du Cange: grana, Lexer, Mhochd. Wb.: gran.Farveløv, no. plantenavn, cotynus, coggiaria. Moth. Smlgn. Bauhin, Pinax theatri bot. 415.Farverød, no. krap. Moth.Farveskæl, no. muslingskal til at have farve i; conchæ farveskeller. Steph., Nomencl. I. 275.Farveskæl, no.; conchæ, farffueskeller. MP 142.Farvestødere, no. den, der river farver; farffuestødere, tritor colorum. Colding, Dict. Herlov.; Etymol. 1315.Farvetræ, no. plantenavn, rhus coriaria. Moth.Farveurt, no. vortemælk; peplus, vorte-vrt, farfveurt. S. Paulli, Flora. Dan. 313 A; Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 86.Farge (færge), go. 1) farve; thet sog Ballwin ok stack till hannum so, ath han fargede alth syth glawn i hans hiertæ blode. Romant. Digtn. III. 127.12 = fergede. Chr. Pedersen. V. 87.25; røth kledhe, tysswer lydheth æller færgheth. Gl. D. Bib. 2. Msb. 26.1; meth purpwres ællær violes lyth færieth skin. sst. 2. Msb. 25.5; cocceus, ferued mz saffran. Vocab. 1514; violarius, som ferwer met fiols farwe. sst. 2) farve af ɔ: smitte. Moth. Smlgn. sv. färga.Farge, go. – f. op (sv färga upp) farve på ny; skall hand faarue dem op igen. ChrIV* I. 93. Jf be-, for-, fuldf., af-, blod-, død-, ens-, grå-, gylden- (IV. 584 b54), hof-, kolumbin-, lever-, liv-, purpur-, sølv(er)-, tvende- (IV. 498 b46), ufarve(t).Fargere, no. farver; hans kleder bleffue ganske huide som sne, ath ingen fargere kunde gøre dem saa huide. Mark. 9,3 (Chr. Pedersen; 1550: farffuere); fullo, farffuere. Turson, Vocab. 103; Colding, Dict. Herlov.Fargere, no. Jf nakkeratf. Farvekedel, no. kedel til at farve i; MP 138 (u. cortina); Etym 237; jf ovf. II. 855 b26; lydk.Farvekrud, no. = engeskær, se d. o.Farveskål, no. = farveskæl; Etym 244 (u. concha).Farve(r)kunst, no. (sv färgkonst) færdighed i at farve; MP 137 (u. fullonia; farffuerk. sst. o 5v); prøv her din farve-kunst og giør min kiortel hvid. KS 58. Jf ovf. II. 855 b52.Farverkolbe, no. kolbe til farverbrug; der effter met en farber kolbe ihielslagen. Bunt* I. 31. Farverværksted, no. i nuv. bet.; Etym 492 (u. fullonica); NL 497.Farveri, no. (sv färgeri) 1) i nuv. bet.; MP 138 (= officina fullonis); de have deris eget farveri (1668). KD V. 739; IV. 568 (ovf. I. 146 a9). 2) farvning; alt andet, som til farffverj brugis. TR** f 1. Jf borat-, silkef.Farving, no. farve; Etym 725 (u. medicamen; NL 863: farvning). Vis mere +
FargeFarge (færge), go. 1) farve; thet sog Ballwin ok stack till hannum so, ath han fargede alth syth glawn i hans hiertæ blode. Romant. Digtn. III. 127.12 = fergede. Chr. Pedersen. V. 87.25; røth kledhe, tysswer lydheth æller færgheth. Gl. D. Bib. 2. Msb. 26.1; meth purpwres ællær violes lyth færieth skin. sst. 2. Msb. 25.5; cocceus, ferued mz saffran. Vocab. 1514; violarius, som ferwer met fiols farwe. sst. 2) farve af ɔ: smitte. Moth. Smlgn. sv. färga.Farge, go. – f. op (sv färga upp) farve på ny; skall hand faarue dem op igen. ChrIV* I. 93. Jf be-, for-, fuldf., af-, blod-, død-, ens-, grå-, gylden- (IV. 584 b54), hof-, kolumbin-, lever-, liv-, purpur-, sølv(er)-, tvende- (IV. 498 b46), ufarve(t).se i sammenhæng Vis mere +