FejlemarkedFejlemarked, no.; ride f. ɔ: foretage en bytning af klæder o. s. v.; forbiuder konningen, att ingen skal riide feylemarckit eller fare mett nogen daarespill eller daarskaff (1562). Rosenv., Gl. L. V. 42; til hofue i gammel dage, da hafuer hoffmænd haft en anden seldsom maneer at ride feylemarckit med ... thi naar de sad udi deris drick, suuss oc øllsmaal, begynte de (besynderlige naar de hafde en broder iblant dennem, som de ville daarligen affbedrage klæder eller andet, hand kunde hafue), at ville ride feylemarcket. Oc da hafuer en af dem (den fornemste) tilspurt det gandske laug eller compagnie, om de ville ride feylemarcket. Suarede de ja, skulle det holdis uden ald modsigelse, huad de enten vandt eller tabte. Der met bleff opstuckit en punnert eller daggert i lofftet ofuer bordet, som de sade, oc saa lenge den sad saaledis i lofftet, stod det en huer frjt for at ride feylemarcket, som var, at de fratuskede oc frabytte huer andre klæderne, støfle, sporer, ljfgiortler, handske, kraffuer, hatt oc alt andet huad de hafde paa. Osterssøn Weylle. 267. Ordet synes bedst at kunne forklares som t. feilmarkt, se Grimm, Wb. Om en lignende bytning mellem dusbrødre blandt tyske studenter, se Hist. Arkiv. ny R. IX. 140.