ForligelsemålForligelsemål, no. forlig, enighed; were wij offuer eth wenlight forligelze maal paa radhussidh i Aars (1487). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 60; mand er redbone til had oc kiff, men seenfærdige til venskab oc forligelsemaal. Vedel, Saxo. 237; (1584). Rosenv., Gl. D. IV. 30; naar øffrigheden synis, at de hidsze folck sammen, hindre louglige forligelsemaale (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 447; da kand du komme til forljgelsmaal med hende igien. B. Tott. II. 261; tage lande oc rige til forsoning oc forligelsemaal. Gerner, Ilias. a 4v; P. Resen. 444; ond forligelsemaal imellem egtefolk. Chr. V. D. L. 2-9-8; de bleve for deres onde forligelsemaal adskilte. Hofman, Dske. Adelsmænd. II. tab. 3.se i sammenhæng Vis mere +