FormForm, to. gammel, fordums; deriss forfedre finge icke i forme tiid saadan løffte, som Jøderness giorde. Chr. Pedersen. I. 23; den profecie skulle fulkommess, som spaad vor forme tiid. sst. I. 53; priscus, som wor i forme tijd. Vocab. 1514; Ef. 3.5 (Chr. Pedersen); som andre gudfrøctige menniske giorde i forme tid. Psalmebb. II. 11; til ett tegn, att der y form tijd hadde weret en stad. Tidemand, Jerusalems Forst. b 6. – Som bio.; tiara, hwe, som konger eller prester forme baare. Vocab. 1514. – 2 gr. ældre, tidligere, forrige; som the oc giorde formeer reysæn, thaa thee wore her. Dipl. Chr. I. 5; thet tegen, brød, giør icke annet end en wished oc trøghz paa den formere tilsielse. En mærk. Disputats. 31; skall de former d. Christierns børn haffue de ij nørresthe boder (1560). Rørdam, Univ. Hist. IV. 106; vende oss fra retfærdighedsens vey til den formere wreenlighed. Vedel, Saxo. fort. 3; sst. 50, 339; huiss dieriss formeere mend, borgemester oc raadmend for dennem hafft haffuer (1583). N. D. Mag. II. 284. Mulig er 2 gr.: formere dannet først af for ved tillæg af mere (jvfr. Lund: former; eftermere ovf. og Aasen: formeir) og 1 gr. heraf, idet – er(e) er antaget for den sædv. endelse for 2 gr.; måske også under indflydelse af forn.Form, se forme.Formedages, bio. fordum, forhen; penates, aff guder, som dirkedes vdy huse formedages. Vocab. 1514; Gud, som formedagiss vor grwm som en løffue. Chr. Pedersen. I. 17; formedagiss fastede de almyndige, til afften sang vor wde. sst. I. 227. Vis mere +