FulddriveFulddrive, go.
1) fuldbyrde, udføre, fuldende; the kundgiordhe, att han fwldriffwett jen reth laffweheffdt (1473). Dueholms Dipl. 111; hand fwlddreeff och syn beffalling met aldkrafft. Tavsen. 27; (1557). Rørdam, Univ. Hist. IV. 92; (1560). Rosenv., Gl. D. II. 294; III. 216; Vedel, Saxo. fort. 29; (1576). D. Saml. V. 138; fulddreff saa den wgudelighed. De 12 Patriark. Test. a 7v; haffuer paa den insell Hveen anrett och fulddreffuit mett merckelig omkostning en anseelig bygning (1588). D. Mag. II. 251; Esth. 13.5 (1607, 1647); 2. Makk. 14.29 (1607, 1647); ingen bonde, som til nogen kiønsæd bliffuer dømt, maa stedis til at bruge andre sin eed at fulddriffue (1615). Rosenv., Gl. L. IV. 325; perago, fuldriffuer, fuldender. Colding, Etymol. 30; Steph., Nomencl. II. 1009; icke strax fulddriffue letferdighed. Jersin, Via vitæ. n. 2; med saadant dynd flue de (ɔ: svalerne) bort oc fulddriffue deris verck med. H. H. Skonning, Hed. Philos. 892; de paa siæl oc liif stor tyranni fuld drifve. Hexaem. 35; (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 382; paa Kiøbenhavens slot den stads fulddreven blev. Bording. II. 12; Kingo, Sjungek. II. 183.
2) udvirke, sætte igennem; kom hun thet aff stedh och fuldreff met hennes ydmywghe bøøn (1436). Geh. Ark. årsb. II. 32; hun fulddreff, at hendis systersønne søn, hert. Erich bleff vald och tagen til disse try rigers styrelse. Hvitf. IV. fort. 3.
3) bekræfte, bevise; huo som sin gyldebroders ere paataler oc icke kand thett fulddriffue (1509). D. Mag. III. 234; dog tør ieg sige oc vil fuldriffue, i tørffue hannem ingen tiende giffue. P. Smed. f 3. – tm. kraftig, fremskyndende; begaff hand sig for en fulddriffuendis bør til Oplandene. Vedel, Saxo. 413. Egenlig er fuld her vist bio. sammenskrevet med tm. drivende; se drive 2) og 3). Medens de 2 første bet. lade sig forklare af drive (se bet. 3)), er bet. 3) måske opståt ved sammenblanding med fulddru(g)e, se dette o.Fulddrivere, no. udfører, fuldender; perfector, fulddriffuere. Colding, Etymol. 379; Nucleus latinit. 368.