FuleFule, go. 1) tilsmudse, besudle; mith elskelig andle fwledes aff spyt oc blod. H. Suso. 19.18. 2) rådne; marceo, visner, forgaar, fuler. Colding, Etymol. 718; Steph., Nomencl. II. 875; indtil hans legem fuler, giver Gud ham føde - smuler. Kingo, Psalmeb. 493. Smlgn. Sch. u. L.: vulen og forfule ovf. samt udfule ndf.Fule, go. 2) – lf. i samme bet.; de fulis oc raadne der effter. Holst IV. 4. Jf for-, udf.se i sammenhæng Vis mere +