GisselGis(s)el, no. stråle, strålekrans; gisslen fødiss aff solen, uermen kommer aff solen oc gisslen. Chr. Pedersen. II. 92; hans skin vaar lige som liuset, gisler ginge fra hans hender. Hab. 4.4 (1550; 1607 ir.: gisle); hans ansict vaar som it liunet, hans øyen som solens gisler. De 12 Patriarkers Test. o 1; hues (ɔ: solens) gyldene gissel oc straale pur i vester skinde saa klare. Dav. Lyndsay, Om Monarkier. 4v; der solen sin klarhed oc gissler theede. sst. 168v; Grundtv., Folkev. IV. 234v; jubar, gisel. Colding, Etymol. 599. – særlig helgenkrans, glorie; naar mand maler helgen met straaler eller gisel omkring hoffuedet. Tidemand, Post. III. 79v; s. Oluff gaar om kircke gaard, der skinner en gisel aff hans haar. Grundtv., Folkev. II. 137 b. Smlgn. isl. geisli; Aasen: gisl og solgissel ndf.Gisselslag, no. tilbagekastet stråle; som de gissel-slag, mood soolen slaae til rygge, adskillig er i kraft. Hexaem. 148; den dag, at Phoebus heed skal brænde, ved fyrig gissel-slag det tørre tynder tænde. sst. 215; Moth.Gisselslag, no.; Stolpe II. 82 (ovf. III. 295 a6). Vis mere +