GridskGridsk, to. grum, forbitret; saa hadske oc gredske waare de paa hannem, at de strax for vden al dom oc retgong vilde stenet hannem. Chr. Pedersen. I. 324; en stor hund, som vaar saare gredsker oc grum at ansee. Vedel, Saxo. 112 (= horrendæ acerbitatis bellua. P. E. Müllers udg. 260); o den fortrædne tyv og gridske morder-kæmpe. Bording. I. 173; vild, grædsk, ferox. Comenius, Orbis pictus. 337.Gridsk, to. 2) (svd grisker) ivrig, begærlig; en part vaare saa gerige oc gridske at forderffue staden. VdS 476, 420. Jf penningg.Gridskelig, bio. grumt, ivrig; at folcket skulde opueckes at stride mandeligen oc heffne gridskeligen kong Knuds wskyldige mord. Vedel, Saxo. 355; der hand fornam, at de fulde saa tæt oc gridskeligen effter hannem. sst. 455. (= pertinacius instare. P. E. Müllers udg. 855); Chur-Pfaltz og Lottringen i marken vrede mødtes og vel saa gridskelig af all formue stødtes. Bording. II. 88. – de kløør, hvor med hand gridskelig vor gamle moder riifver, sig ned i hendis liif guldtørstelig begiifver. Hexaem. 204. Her mulig i den nuv. bet. af gridsk. Smlgn. Rietz: grisker.Gridskhed, no. begærlighed; ligesom en løwe løber frem med gridskhed oc grumhed. PBd 73. Vis mere +