HegnedHegned, no. 1) hegn, gærde; for theris iordhe skyld, som samen ligge wedh østre port, om then heghneth, som nw staar mellem them (1472). Kbhvns. Dipl. I. 206; huadt wide som almue legger udi nogen by om hegnet oc gerde (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 233; Rønne vedtegt om heigneds holdelse (1699). Geh. Ark. årsb. VI. till. 34. 2) et indhegnet stykke jord; falder een byes fællet imod anden byes hegnet, da skulle de, der fællet eje, rejse half gierde med dem, der vang eje. Chr. V. D. L. 3-13-36 (= J. Lov. III. 58); naar de legge deris mark i hegnit. sst. 3-13-33; huilcken mand, som seer noget løst quæg udj heyneden (1697). D. Saml. II. 238. Smlgn. Lund: hægnæth; Schlyter: hægnaþ;er og N. D. Mag. II. 126. 3) = hegn 2); haffue wi nu taget greff Jacob vdi Guds vold, vor hegnid oc kongelige trøst til alle rette at forsuare. Hvitf. III. 88. Smlgn. Fritzner: hegnaƀr.Hegned, no. 2); – (1531). KhS VII. 572 (ovf. IV. 626 a35). 3); vdindhen wor høgenth, vernd (1530, Fr Jessen). Jf uh.se i sammenhæng Vis mere +