HovedsmugHovedsmug, no. halsåbning (på et klædningsstykke); orificium, hoed smw. Vocab. 1514; som dyrebar smørie paa hoffuijt, ther nederflyder att kledernis hoffuijtsmwg. Ps. 132.2 (Fr. Wormords.). Smlgn. sv. hufvudsmog, se Ihre, Gloss. I. 921; sl. smoga; halssmuhe ovf. og hovedsmåt ndf.se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag