IgennumIgen(n)um (igem(m)en, igøm(m)en, igem(m)el), fho. igennem; wdtrøcht ijgienom propheternis mwnde. Fr. Vormords., Dav. Psalt. a 2v; vere forloffuit det at fare igennom Ørsund. Hvitf. VIII. 349. – i gemæn iordæn gangær fleræ dyuplæ, oc theræ i gemæn flydær vatnæt. Lucid. 42; thz sorful swerth i gemen tik gik. Psalmedigtn. I. XVI b; (1510). D. Mag. III. 173; (1524). Allen, Aktstk. 197; see nw Fabritium igemmen then glinder. D. Skuesp. 118; (1535). N. D. Mag. V. 128; seer gierne igiemmen fingre med sin nægeste. Tavsen, Post. sommerd. 76v; hiertensfryd brendt igemmen en glas hielm. H. Smith, Vrtegaardt. 3 (= igennem. sammes Lægeb. VI. 3); petaurum, naar nogen henger en tønnegiord høgt op oc der suinger sig igemmen. Smith, Lib. voc. lat. 453. – skal thet writhæs i gømæn eet klæthæ. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 21.12; 10.22; wij skulle nw gaa j giømen thette store hus. Romant. Digtn. I. 26 = j gemmen. sst. II. 155; nar keysæren ferdess j giømmen kiøpstædher. Mandev. Rejse. 136.18; 15.9. – stack i giømen brønie och brøst. Romant. Digtn. III. 164.26 = igennem. Chr. Pedersen. V. 112.16. – thersom skafferen seer igemell fingre mett nogen. D. Mag. 3. R. I. 111; N. D. Mag. II. 267; (1647). Kbhvns. Dipl. III. 279; ieg følger min søstersøn igemell dy grøne skuoffue. Grundtv., Folkev. IV. 246 a; hand førde hans folck igemmel Iordans flod. Lyschand. III. 39; som gaar for dig igiemmel siæl og hierte. Bording. I. 44 b. – wmage dett gandske aar igiemmell hafft haffuer (1583). N. D. Mag. II. 277. Smlgn. Lyngby, Sønderj. Sprl. 84; egennem og gennum ovf. og udigennem ndf.Igen(n)um, fho.; Wad I. 316 (ovf. III. 878 b32); – Br 24523 (ovf. IV. 171 b13). – Som bio.; bore igiennem. Wandal b 2v b; KS 178 (ovf. III. 249 b51); – Luc 54 (ovf. IV. 403 a49); Bendz 112 (ovf. I.* 11 b13); schal de 5 hører hafve samme tolfprædiken om søndagen aaret igiennem (1632). RdKl III. 223; – have »hver nat det gands aar egennem ligget op udi forskrevne løgte« (1607). JS3 II. 363. Jf der-, hvarig. Vis mere +