JordefærdJordefærd, no. 1) i nuv. bet. ik.; hand ville lade giøre hannum et erlig jordeferdtt (1551). Rosenv., Gl. D. I. 160. Smlgn. færd 2) ovf. 2) betaling for begravelse; skall almoen være quidt fore redzle, nandnest, jordeferdt, smørburdt oc andre slighe thynge (1527). Rosenv., Gl. L. IV. 138; N. D. Mag. V. 300.Jordefærd, no. 1) (fsv iordhafärdh); hans dødh oc hans jordefærdh. T 553 133, 130. – fk.; Jes Sir 3821 (ovf. u. bestyre 3)); Rsv* IV. 462. 2); (1508). SRD VIII. 98 (ovf. IV. 816 b20). Jf rejsej.se i sammenhæng Vis mere +