KileKil(e), no. brok; hernia, kile. Turson, Vocab. 80; hernia, kil, er, naar nogen bliver brøden oc tarmene nedsiuncke vdi pungene. H. Smith, Lib. voc. lat. 71; Voc. var. expos. 24v (se forbrudenhed ovf.); Colding, Etymol. 1045; Nucl. latinit. 591 (brok. sst.). Smlgn. Sanders, Ergänzungs-Wb.: keile; gr. κήλη.Kil, no. (isl kill) vig; ligger samme kiil baade vesten oc norden om byen oc endes ved en vadsted (1638). DS2 IV. 13; jf om dyb inden for revler; i den saa kaldede kiil eller landstok. Lybecker, Fiskerierne 291, jf FeilbO: kil 2. – Jf VSO: kile 5; Bl I. 332. Vis mere +
KileKile, no. (sv kil) 1); MP 132 (u. cuneus); Etym 279; BT III. 234 (ovf. II. 461 a32). Jf brog-, gift-, keglek.Kile, go. (sv kila) – k. om sig ɔ: slå om sig; saa jeg med god Latin vist' om mig at kile. Skd 91 (= nt kilen, se sst. not). Vis mere +
KileKile, no. 1) i nuv. bet.; delte dem met saffue oc met iern hacker oc kile. 1. Kr. 21.3. 2) en åbning på benklæder til at lade vandet gennem; mantler, som icke kunde skiule remmerne end sige kilen faar paa. Pallad., Hosedjævel. b 4; (= mäntel, die nit die nestel, gschweig dann den latz bedecken. Musculus, Hosenteufel. Franckfurt. 1555 c 4); kilen er ocsaa vdstaffered, endog att den forderffuede natur vil haffue skiult denne figur. sst. e 4; Moth. I Molb. Gloss. forklares ordet om det mandlige lem, men der hentydes vel snarere til dette, end det egenlig nævnes (jvfr. Khist. Saml. VII. 520. not.). Smlgn. dog kilvrid ndf.Kilegris, no. en færøsk fugl. Moth. Kilestykke, no. et slags skyts; kilestykker, slanger 2 (1593). Blom, Kr. IV. Artill. 118. Navnet skriver sig vistnok fra, at bagstykket (kammeret) fastholdtes ved en kile, jvfr.: stenstykker med kiler anf. st. Smlgn. stykke ndf.Kilvrid, no. priapismus. Moth. Kilke, go. skære store stykker af. Moth. Smlgn. V. S. O.: kile 7); Molb. O.: kile 2). Vis mere +
KileKile, go. (sv kila) – k. om sig ɔ: slå om sig; saa jeg med god Latin vist' om mig at kile. Skd 91 (= nt kilen, se sst. not).se i sammenhæng Vis mere +