KiltebåndKiltebånd, no. bælte; cingulum, kiltebaand. M. Pors, De nomencl. 82; Colding, Etymol. 219, 220; Steph., Nomencl. I. 179; Nucl. latinit. 148; vaar samme offuerhenge hefftet paa et kilte baand aff gylden bliant, som de haffde om liffuet trint. Beskr. o. Chr. IV. Kron. n 4; samme piger bant Christoffer Slottzer mett dierris kiltebonde buode hender och føder (1609). Secher, Rettertings D. II. 271; kiltebaand pro baand at kilte sig med. Pontopp., Gramm. Dan. 515. Smlgn. Rietz: kilterband. se i sammenhæng Vis mere +