Klippe | Kalkars Ordbog

Mente du:

4 resultater

KlippeKlippe, no. havrevippe. Moth. Måske af bevægeligheden, jvfr. klippe (go.) 2)?

KlippeKlippe, no.; – flt.; om høge klippe mister deris seduanlige fc(sic)rne. Berg m 3v; klipperne sønderspringe for hannem. Nah 16 (1607, 1647); som ligge iblant klipperne. ClN 12; PG 172. Jf ene-, himmel-, kring-, synde-, udk.Klippeborg, se tankek.Klippebygd, no. klippebolig (ɔ: ørnerede); din klippe-bygd hin ranke. Hex 198.Klippebygt, to. bygget på en k.; det klippe-bygde slot med kugler at besprette. KC* f 1.Klipfisk, no. (sv klippfisk) i nuv. bet.; Steph I. 123 b; GH 200 (ovf. II. 37 a45); TR 27/5 1686 95.Klippefod, no. fast grundvold; DV IV. 298 (ovf. V. 256 a30).Klippehård, to. i nuv. bet.; i vaaben-færdig mænd, striid-kiære, klippe haarde. Wiel III. 161; kand een saa klippe-haar faa saadan syndesaar. KPs 444.Klippekam, no. i nuv. bet.; hin valske klippekam blev flamme-smelted og vej-boored udaf ham. SortS 55.Klippeland, no. i nuv. bet.; det klippe-land, hvor høyt i luft mand vandre kand. DV IV. 289. Klippemalm, no. erts i bjærge; Hex 183 (ovf. u. forborge). Jf jærnm.Klippepæl, no. k. som støttende; saa længe norden har de faste klippepæle. DV IV. 293.Klipperede, no. i nuv. bet.; Hex 203 (ovf. V. 388 a23).Klippeslot, no. k. sete som et slot; sin rede paa klippe-slot opbygger. Hex 204.Klippesprungen, to. udsprungen af en k.; KS 161 (ovf. IV. 252 b50). Klippestejl, to. stejl som en k.; AB II. 421 (ovf. III. 554 b13).

Rapportér et problem

KlippeKlippe, go.
1) i nuv. bet.; tondeo, at klippe. Vocab. 1514; Colding, Etymol. 1337; Steph., Nomencl. II. 1379; Nucl. latinit. 1007; en riddere, som sagde, at han skulle klippe sine faar, som vor hanss tienere oc vndersatte. Chr. Pedersen. II. 33. – oftere i overført bet.; de klippede de Svenske paa vey og paa sti, at mangen een savntes af hoben. D. Saml. III. 229. – det er alt klippet for ham ɔ: han er ødelagt. Moth.
2) blinke (med øjnene); morsicantes oculi, øyne, som klippe. Colding, Etymol. 776; conniveo, klipper med øyenloggerne, bluncker. sst. 813; Steph., Nomencl. II. 309; Nucl. latinit. 188, 1021; klipper eller bluncker med øynelogene. Er. Roterod., Om Høviskhed. 1623. a 5; klip offte med øynen. N. M. Aalborg, Lægeb. 107. Smlgn. sv. klippa. Klippe, go. Jf af-, be-, kringk., axe-, rund-, uklippet.Klippepenning, no. = klipping 3); i c marck danske klyppe pendinge (1522). Suhm, Ny Saml. II. 2. 186; ath the wilde lade thennom mustre och thage klippepenninge thenne monat. Allen, Aktstk. 68.Klippere, no. klipper, hårskærer; hon kallæthe clipperen, ok han affraghede syw hans hoor. Gl. D. Bib. Dom. 16.19; pilocrepus, klippere. Colding, Etymol. 262, 1337; Nucl. latinit. 1907.Klipping, no.
1) klippet skind; enn skingkiortell aff kneling v marc, enn skingkiortell aff wldsking iiij marc, enn skingkiortell aff klippinger iiij marc. Kbhvns. Dipl. II. 443. Smlgn. Söderwall, Ordb.: klippinger; Sch. u. L.: klippink.
2) afklippet uld; garkone skal have klipping og ej bovuld ɔ: den bedste. P. Syv. II. 93. Jvfr. sst. II. y 5: klipping ɔ: uld, som afklippes, fordi den sidder fast og ej saa løst, som den gode. Smlgn. kvitklipping ndf.
3) en firkantet mønt (dannet ved klipning); giffue kleppingen vdt for en ß, Danmarck egennom (1523). Kbhvns. Dipl. I. 328; (1523). N. D. Mag. V. 19; VI. 60; hand skall anname forskreffne klippinge och giøre thennum vdi trind mynt (1524). D. Mag. II. 126; (1540). sst. VI. 39; for fulde at annamme wor mønt klippinge (1564). sst. III. 111; baade rund mønt och store och smaa klippinge. sst. I. 168; were seg klippinge, doppelt marckstycker eller anden smaa mynte (1537). Rosenv., Gl. L. IV. 184; begierede de en stempel at stemple klippinge met, om de der vdi Norge kunde fange noget sølff. Hvitf. VIII. 292; hyt klipping, har du ingen bedre penge. P. Syv. II. 207. Efter Scharling, Pengenes Værdi. 14: firkantede mønter med rundt præg. Smlgn. Vid. Selsk. Skr. VIII. 7-10, 16; Söderwall, Ordb.: klippinger; Sch. u. L.: klippink; Grimm, Wb.: klippe.Klippingsskind, no. = klipping 1). Moth. Klippingsuld, no. = klipping 2). Moth.Klippesax, no. sax til at klippe med; Naur b 4v (ovf. V. 19 a17).Klippestuve, no. frisørstue; Dict (= tonstrina). Jf stove.Klippelse, no. = klipping 2); 5 Msb 184 (ÆB, ovf. IV. 635 a40).

Rapportér et problem

KlippeKlippe, no. hunk. (∾ sv. klippa)
1) i nuv. bet.; wii haffue intet wden en ringe klippe, oc der som hun kunde frycte seg saa saare. Huberinus, Om Guds vrede. a 6v; naar klippen faar et torden brud at finde ... omskiønt der skeer et riv i hendis flisekropp. Kingo, Chr. V. a 3v. – bærghæ, klepper. Tavsen. 26. Smlgn. havklippe ovf. og stenklippe ndf.
2) hjørnesten. Moth.Klippeben, no. en del af tindingebenet. Moth. Smlgn. Nemnich, Polyglot.- Lex. II. 916: petrosum os (hvor fl. lign. oversættelser anføres); Grimm, Wb.: felsenbein.Klippebygger, no. klippeboer; fugl-konge du hin stærke, du klippe-bygger høj (ɔ: ørnen). Hexaem. 197.Klippereve, no. klipperevne; caniin oc murmel-diur i klippe-reefven føjter. Hexaem. 221. Smlgn. reve ndf.Klipperiv, no. klipperev. Moth. Smlgn. isl. rif.Klippeskrid, no. klippeskred, Moth. Smlgn. skrid ndf.Klippeskræde, no. klipperand. Moth. Smlgn. isl. skriƀa og skred ndf.Klippig, to. klippefuld, klippeagtig; som iche haffue kundet komme i landet formedelst steenigt och klippicht skyld (1676). N. D. Mag. IV. 62; der vilde løbe deres egen fare udi skiærene og de klippige grunde. Slange, Chr. IV. Hist. 1404.

Rapportér et problem

Ordnet

Alle ordbøger

Moderne dansk (1950-)

Nyere dansk (1700-1950)

Ældre dansk (1100-1700)

Klassiske sprog

I andre ordbøger

I andre opslag