Kost | Kalkars Ordbog

KostKost, no. kvast, løvdusk; the tordæ æy tees førræ, æn the brudæ kostæ oc skyuldæ tøm mæth. Lucid. 28 (jfr. tha sammen sydhe the fighen trææ løff ogh giordhe sigh qwastæ. Gl. D. Bib. 1. Msb. 3.11); henger wed samme kappe 12 sølff koste, fattis 4 koster och mange smaa perler, och de andre koster er nu gammel (1650). D. Saml. II. 216. Smlgn. æ. sv. koster (se Söderwall, Ordb.: kaster); Aasen: kost samt klæd(er)kost ovf., sølvkost og kvast ndf.Kosteløv, no. løvdusk; meth koostæløff sckiuldhæ the them baadhæ. Hr. Michael. 138.Koste, go. feje. Moth. Smlgn. kvaste ndf.Kostneglike(n), no. plantenavn, dianthus barbatus; caryophyllus barbatus sylvestris, vild kostnegliken. Kylling, Viridarium. 22; kostneglike = kartusneglike, armerius flos. Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 73; Nemnich, Polyglot.-Lex. I. 1403 samt kvasteneglike og negliken ndf.

Rapportér et problem

KostKost, no. – i nuv. bet.; hand skal tage vare paa koste oc limer. Hasenm d 7; se ovf. II. 801 a39, 41. – stå med k. i hånden som straf for dårlig gadefejning; sættes udi gabestokken eller paa andre visse stæder staa med kosten i haanden (1702). KD VII. 686. Jf bade-, essje-, feje-, fluge- (I. 568 b15), fyr-, kalke-, lime-, maler-, smitte-, stænke-, sværte- (IV. 222 b37), urte-, vi(g)ek.Kostebinder, no. i nuv. bet.; virgilius, en koste-binder. Lade, Phrases rar f 4v.

Rapportér et problem

KostKost, no. Jf kust.

Rapportér et problem

KostKost, no.
3) til s 605 b20; tyvekoster bandtes på tyven; ingen koster hand hafde att binde paa dennom (1557). Rsv I. 249. Jf ovf. I. 40 b3 f.
5) – til s 606 a12; var jeg til min søsterdatters kost, som fik byskriveren udi II (1634). DS V. 296. Jf MbD: kost; Hag 49; Kok I. 322.
6) føde; MR 3423 (ovf. II. 215 a2); CP V. 1828 (ovf. u. fetalje); PE 164 (ovf. I. 188 b9). – til k. ɔ: i kost; er hos DH til kost (1560). KhS VI. 95. Jf ovf. IV. 343 a45. Jf dags-, far(e)-, forbedrings-, fredags-, fro-, gård-, husmands-, kalente-, kartove-, livs-, lære-, majgreve-, meddags-, måneds-, om-, opslags-, overlob-, protestats-, præste-, rådmands-, ugedags-, u-, un-, årsk.Kostgænger, no. (sv kostgängare) i nuv. bet.; Dict (= alumnus); v Aph I. 361 c. Kostseddel, no. anvisning på kost (bet. 6)); (1673). GhA II. 218 (ovf. V. 43 a16). Jf VSO.Koste, go.
1); – gøre tjeneste; (1497). NMP Afh III. 299 not (ovf. IV. 888 b28). Jf fsv kosta sik ɔ: anstrenge sig.
3); PlV 7724 (ovf. III. 474 a45).
4) (1693). KhS3 V. 502 (ovf. V. 582 a43).
5) kræve, gælde; (1537). Rsv II. 48; DgF II. 247 (ovf. I. 169 b4, 220 b2), 321 b; Hvf IV. 525 (ovf. II. 239 a35, 132 b32). – tage på; PL** I. nr 173 (ovf. IV. 111 b2). – have (en vis) pris; T 258 (ovf. II. 607 b51); Etym 1232 (ovf. IV. 103 b25); Hvasz indl b 3v (ovf. V. 309 b40). Jf for-, om-, påk.

Rapportér et problem

KostKost, no. kyst; de da hans ma. pass paa bemelte coster at segle maatte bekomme (1625). Khist. Saml. 3 R. VI. 305; seylendis forbj de coster, hvor der er fare for søerøfvere. B. Tott. I. 169. Smlgn. Sch. u. L.: kost og farkost ovf. I. 510.

Rapportér et problem

KostKost, no.
1) vilkår, løn; hun vilde fore engen cost brydæ thæn sæth. Hell. Kvinder. 75.21; then wyldh, som enghen ieger kwnne faa hwerken mz kost eller lysthe naa. Psalmedigtn. I. XV a; huad koster steder i vel, om wi kunde slaa den skielm ihiel. Ranch, Samsons Fængsel. i 4 (= i huad y kaaster, det steder y vell. Ranch. 202).
2) indtægt, fordel; er ey kiøbeiord, oc bonden haffuer solt sin jord til sin oc sin hustruis kost eller fordeel. Rosenv., Gl. L. IV. 453.
3) ting, redskab; hwikken thet gør, haffwe forbrothet the koste, han meth sigh til fiskes fører (1446). Geh. Ark. årsb. V. 64; her Stygges møller have hans farende koste igen (1464). Barner, Fam. Rosenkrantz' Hist. dipl. 16; bønder skulde ey nødis til at føre kongens koste vden det herret. Hvitf. III. 283 (= expensas. Geh. Ark. årsb. II. 10). – særlig stjålne genstande (tyvekoster); hand er sand tiuff adtt the koste. Rosenv., Gl. L. V. 514; (1558). sst. IV. 282; koster. sst. IV. 39; the koste, han stall (1493). D. Mag. 3. R. III. 281; ingen stolne koste finde ij here. D. Skuesp. 104; (1552). Rosenv., Gl. D. I. 186; Vedel, Saxo. 99; koste saa som tyffuens, furtum. Colding, Dict. Herlov.; naar tyvene trettes, faar bonden sine koste. P. Syv. I. 464.
4) udgift, bekostning; han haffuer ført oss oc righet swar krii, kost oc tæringh vpa. Dipl. Chr. I. 247; (1477). D. Mag. II. 22; D. Saml. IV. 350; the ei heller skulle giøre thennom unøtte kost paa biugning. Rosenv., Gl. L. IV. 105; V. 139. – wog thend kost paa thennom, thet the muge rage theres houed. Ap. G. 21.24 (1524, Chr. Pedersen, 1550; 1607: bekostning); Tavsen. 176; wnyttig oc wbørlig kaast oc tæring paa bielcke oc wægge. P. Eliesen. 374; hand skulde icke lenger formaa at holde den store kaast, som hand haffde giort. 1. Makk. 3.30 (1550, 1607: bekostning); Hvitf. V. 165.
5) måltid, gilde (især ved bryllup); embedet een kost haldæ med tiwghæ fadh ok iij ferskæ rætæ (1412). N. D. Mag. V. 122; then schal giøre them een kost eller gestebudh (1463). D. Mag. III. 209; huelken brother som skall gøre vorth gille kost, han skall gøre hænne innen xii vgher ... hans hosbonde gøre kost for hannem meth thry bøster, en fersk ræth, ost, smør (1492). Fynske Aktstk. 39; (1492). Nyrop, Roskilde Smedelav. 46; Chr. Pedersen. II. 117; Ranch. 69; viet til ægteskab Jes Jørgensen og Anne Hansdatter, skete før prædiken, for de gjorde ingen kost (1624). D. Saml. V. 281. Moth forklarer ordet som bryllup. Smlgn. isl. kostr; Söderwall, Ordb.: koster; Lund: kost samt barsel-, bryllups-, doktor-, igangs-, kende-, knebbelkost ovf. og mester-, skære-, ære- og begravelseskost ndf.Kost (og tærings-) dom, no. en dom til erstatning af udgifter. Se u. kosteholdslandstingsdom ndf.Kostfri, to. gavmild, rundhåndet, gæstfri; vær vel-villig oc kost-frj til ære. H. Sthen, Vandrebog. 1v; det er intet vert at være kostfri i he[l]ffvede. L. Pouch, Problem. m 5 = P. Syv. I. b 3v; Chr. IV. Breve (1589-1625). 190; liberalis, rund och gaffmild, kostfri. Colding, Etymol. 652; sst. 1268: (u. sumptuosus); Nucl. latinit. 748, 1807; den kostfrii jord ej lader sig fortære. Hexaem. 130, 95; er oc icke den kostfrj, der gifver sig self meget. B. Tott. I. 109, 20; denne kost-fri foræring. Wallensbek, Ptochotroph. Holm. topogr. 13; hand loed sig lystig høre, var kostfri med vel stort et giestebud at giøre. Bording. II. 315, I. 99 b. Smlgn. Sch. u. L.: kostvri; ht. kostfrei samt fri ovf. I. till. 65. Kostfrihed, no. gavmildhed, rundhåndethed; magnificentia, kostfrihed. M. Pors, De nomencl. 214; Steph., Nomencl. I. 261; Nucl. latinit. 831, 984; det gemytte, som er tilbøyeligt dertil, kand finde materie til rundhed oc kostfrjhed. B. Tott. I. 12, e 1; ved rætfærdighed, mildhed, kaastfrihed og fleere saadanne dyder skulde de berede sig megen hielp. sst. II. 186; III. 188.Kostfuld, to. kostbar; lod hand befeste hans byer met store suare oc kostfulde gryfter. Hvitf. III. 529; Moth.Kostensgjald, se kostningsgjald.Kostgæld, no. kostpenge; at give k. m. dønneker kostgeld paa sig selv fjerde (1575). D. Saml. V. 137; i kostgield gaves en tømmermand 4 ß daglig (1586). Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 502. Smlgn. gjald 1) ovf.Koste(r)hold, no. godtgørelse for udgifter til underhold; haffuer præsten ey formuffue, da annamme prouisten selff samme kosterhold oc holde sig selff (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 389; skulle de (ɔ: provsterne) have af hver kirke een orts daler kaastehold. Chr. V. D. L. 2-22-52. Smlgn. Fritzner2: kosthald. Kosteholdslandstingsdom, no. en landstingsdom til erstatning af udgifter ved et søgsmål (fordi vedkommende, skønt stævnet, har undladt at møde); lod Jens Nielsen læse en landstings stævning over Jens Bang at møde med en bytingsdom, en kosteholds landstings- og en uendelig landstingsdom. Wulff, Jens Bang. 70; en kost- og tæringsdom. sst. 71; samme kostnings- og tæringsdom. sst. 72. Jvfr. Rosenv., Gl. L. IV. 442, 445. Kostpenninge, no. = kostgæld; maa thu lade giffue huer fæm daller till kostpendinge om maanithen (1578). D. Saml. V. 144; kostpenche. sst.; (1642). sst. VI. 343; (1577). N. D. Mag. I. 15; (1610). sst. II. 160; de skulle giffue dennem kaastpenninge, hø oc haffre. Hvitf. V. 200; en waaskerpiige skall bliffue huoss prindtzen, huilcken skall giffues kostpenning lyge ued dii andre piiger. Chr. IV. Br. (1589-1625). 432; den ofverflødige huusholning udi kongens gaard bleff affskaffet, oc hans majestæts tjener forordnet deris visse kost penninge. P. Resen. 165. Smlgn. penning ndf. Kostværd, no. betaling, der gives tyende, der bortsendes i utide som erstatning for underhold; giffue den, hand lejede, sin løn oc sin kost verd, saa lenge hans lejemaal er vde. Chr. IV. N. Lov. købeb. kap. 22; Moth. Smlgn. værd ndf.Kostvær(g)e, go. koste, gøre udgift; aldrig hr. Olaff Axelssøns arfvinge skulde haffue macht ath kræffve paa noget, det hennes fader hafde eller wilde paa henne kostwerge (1479). D. Mag. II. 42; skal aldrig myne arffuinge haffue magt at kræffue paa noget thet, som jak kostwordet paa min dotter (1461). sst. II. 40. – lade sig k. i samme bet.; hand lod sig oc kostuere met møller at bygge. Hvitf. III. 529. Smlgn. Söderwall, Ordb.: kostväria og værge ndf. Jvfr. også lade sig ndf.Kostbar, to. fin, pyntelig; de kostbare fruepiger meget bleve caresserede af vore unge herremænd. Monrads og Æreboes Autobiogr. 33; lautus, skiøn, herlig, riig, kostelig, kostbar. Nucl. latinit. 721. Smlgn. t. kostbar.Kostbar, to. (sv kostbar) i nuv. bet.; (1667). KD V. 779 (ovf. I. 780 a24); Naur c 3v (ovf. IV. 905 b23).Koste, go.
1) prøve; huer prest skulde were hiemme till sitt egitt oc der saa yderlige koste oc bruge theris konst (1544). D. Mag. 3. R. I. 55; huorledis de kunde saa wide, paa huad tiidt de skulde saa koste her i Schonne, der de andre kostede vdj Sielandt. sst. I. 56. – nu kunde du icke selff hielpe dig, der fore maatte det kaaste mig. Psalmebb. II. 53 (her måske i nuv. bet.: stå i en vis pris, være dyr).
2) give ud; hvad de haffde kostedt oc udgiffvet for kongen til rigens frelse. Hiøring, Leyres Politie. k 7; sumo, koster, giør bekostning. Nucl. latinit. 1806.
3) betale; derhos ickon koste et glas vijn oc dricke med hannem. H. H. Skonning, Hed. Philos. 313 (et glas vijn vil jeg koste paa hannem. sst.).
4) give føden. Moth. Smlgn. isl. kosta og bekoste ovf.Kostelig, to. kostbar, prægtig; gaff hannum kostæle yrther ath drickæ, sa ath han soffnæde, tha han wognæde, war han heel aff all syn sar. Romant. Digtn. III. 141.3 = kaastelige. Chr. Pedersen. V. 96.29 (jvfr. gire og framle ovf.); tet (ɔ: et slot) er sa kostælicth oc saadant, at jek tess kostælighed jkcæ fullælygæ bescrifuæ kan. Mandev. R. 165.7; affuerge stadzens forfang, besynderlig skadelig gilde och for kostelig samfund; Rosenv., Gl. L. V. 544; der hand fant en kaastelig perle. Matth. 13.46 (1550, 1647; 1524 og Chr. Pedersen: dyrbar); skencked hannem den kaastelige og konstrige koberpande. Lyschand. 40; omhu oc bekymring plager os udi voris kosteligste klæder. B. Tott. III. 240. Se også u. kostbar. – Som bio. 1) kostbart, prægtig; mand skal endelig lade børnene holde maade med deris spise oc ey klæde dennem kaastelig. B. Tott. II. 55; blefve der kosteligen imodtagne. P. Resen. 70.
2) dyrt, alvorlig; ordh och breff, som om friidh kostelighe giorde ære och besigelde (1452). N. D. Mag. VI. 50.Kostelig, to. (fsv kosteliker)
2) udmærket; SmdLb VI. 82 (ovf. V. 424 a50); sild, som er en kostelig oc ypperlig spjse. WD II. 171.
3) fornem, fin; at suerge dyrt om hans suerd, det er en kostelig eed. HWR 264 (= nt ys groth adels geachtet. udg 1549 245). Jf ovf. III. 267 a8 f. – Som bio. 1); MR 16513 (ovf. IV. 377 a19). Jf overk.Kostelighed, no. pragt, kostbarhed. Moth. Se u. kostelig.Kostelighed, no.; som ere forfengelige oc deris kostelighed er intet nyttig. Hvasz m 7v.Kostned, no. udgift, betaling; scal thet løsas for swo dane penninge werdh ok kostnæth, som han løsdet (1403). Molb. o. Peters. 173. Smlgn. isl. kostnaƀr.Kostned, no.; (1534, ovf. V. 278 b9).Kost(n)ing, no. udgift, bekostning; dispendium, vnyttig kostning. Vocab. 1514; tering eller kostning, sumptus. H. Smith, Hort. synonym. 36v (Colding, Etymol. 908, 1268: bekostning); thenne sermon, som Christiern Skroch haffuer ladet wdgaa mett stoor kostning edher till paamindelse. Chr. Skroch, En føye forklaring. a 2v; Tavsen. 3; (1539). Rosenv., Gl. D. II. 88; bode met arbeyde oc kostning lenge haffue begæret hende (ɔ: bogen) paa vort tungemaal. Huberinus, Om Guds Vrede. a 4; disse haffuer lidd stor besuæring oc kaastning aff disse knecte. Hvitf. VII. 211. – k. matt haffuer sett segh och synne konghe rygher wdy slygen stoer farre oc kostyngh (1543). Geh. Ark. årsb. IV. 248. Smlgn. bekosting ovf. og om-, udkostning ndf.Kostningsdom, no. = kostdom. Se u. kosteholdslandstingsdom.Kostningsgjald, no. = kostning; bøde bonden syn skade och kostensgiald (1452). Rosenv., Gl. L. V. 306; skulle the thet selff forbedre och igien bøde lade aff theris eygen kost och kostnyngs gialdt (1477). D. Mag. II. 22; der mand regnede kostningsgelden paa samme troldoms bøger, da løff det meer end fem tusinde gyldene, de haffde kostet. Tavsen. 258. Smlgn. gjald 1) ovf. og til formen: kostensg. jvfr. sanden ndf.

Rapportér et problem

Kost og tærings- domKost (og tærings-) dom, no. en dom til erstatning af udgifter. Se u. kosteholdslandstingsdom ndf.se i sammenhæng

Rapportér et problem

Ordnet

Alle ordbøger

Moderne dansk (1950-)

Nyere dansk (1700-1950)

Ældre dansk (1100-1700)

Klassiske sprog

I andre ordbøger

I andre opslag