LandbofæsteLandbofæst(e), no. fæstegård; j Høghstorp two ødhe landbofæste (1408). Molb. o. Peters. 371; vnam curiam dictam landbofesth (1421). Dueholms Dipl. 49; ij meder och gardsted och landbofesther (1423). sst. 112; hun haffuer opladt Dueholms closter en landboe feste. sst. 147; 30 landboe-fæster. Suhm, Saml. II. 3. 108. Smlgn. fæste 7) ovf. (u. fast).se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag