LandflygtugLandflygtug (-flugtig), to. landflygtig; landflychtug bleff han aff landhæ. Hr. Michael. 156; at han skulle ey bliffue landflyctug (1507). Dipl. Viberg. 128. – profugus, landflwctig. Vocab. 1514 (landflyctig. sst. u. exul og relegatus); er nw landt flwctig och een ellende mand. P. Eliesen. 57, 151; Vedel, Saxo. 71; saa giorde Dauid, der hand vaar landfluctig. Mariager, Fader vor. k 2v (= landflyctig. udg. 1586. k 1); disse landfluctige vaare en tid lang vdi Danmarck. Hvitf. VIII. 204; den landfluctige tøfver stille paa en viis sted, men den fredløse ferdes af oc til. Comenius, Opladne Dør. § 672. – landflyhktighæ. Tavsen. 28. Smlgn. flugtig 4) ovf. (u. flug).se i sammenhæng Vis mere +