LejedrengLejedreng, no. tjenestekarl; skal engien legie drengh haffwe mer æn tw legie maal (1446). Geh. Ark. årsb. V. 64; thræl ma æy væræ vinnæ, æy leydrengh. N. D. Mag. VI. 184; vthlænnyngh ok leyædreng skullæ ikke ædhæ aff theth. 2. Msb. 12.45 (Gl. D. Bib.; 1550 og flgd. overs.: leye suend); P. Lolle. nr. 424; ieg tagher och bondens leyæ drængh, nar han er drucken. Hr. Michael. 178. Smlgn. isl. leigudrengr; Lund: leghædræng (u. leghæ) samt dreng 2) ovf.se i sammenhæng Vis mere +