LovværdigLovværdig, to. = lovværd, berømmelig, priselig; det er endoc saa loffuerdigt at giøre sit beste udi et stort arbeid. Vedel, Hundrede Viser. I. 2; Vedel, Saxo. 294; saa lenge hand bleff i dette regimente, vdrettet hand slet intet loffværdigt. Hvitf. I. 158; Psalmedigtn. I. 335 a; hvad lofværdigt giorde hand her udi. B. Tott. I. 35; saa der ved hand sig loffværdig erindring hafver til veye bract. A. Berntsen. I. 245; var de seyersalige loffværdige løn for deris øyne antegnet. Wallensbek, Ptochotroph. Holm. topograph. 11; hvilcke formedelst deris sær videnskab i sig ere loffværdige. Gerner, Hesiodus. 147. Smlgn. Söderwall, Ordb.: lofvärdhoger. se i sammenhæng Vis mere +