MædeMæde, to. kostbar, udmærket; en mæde perle. Moth. Smlgn. isl. mætr. (Mulig findes et no. mæde ɔ: værd, idet Kock, Kommentar. 155 formoder, at der hos P. Lolle. nr. 354 skal læses: man scal eij alle ordh mædæ (i st. f. ædæ) giffue, jvfr. isl. mæti).Mæde, to.; til s 171 b40 jf L Jacobsen, Rigsspr 40 not 4; kræsm. ovf. Vis mere +
MædeMæde, go. 1) måle; met huilken somhelst maade i mæde, skulle andre mæde ether. Mark. 4.24 (1524; Chr. Pedersen: maade; 1550: maale); fordi schall huer mand enten være girrig till at altid veye oc mæde. Povl Helgesen (se Molb. Gloss.); Moth. 2) overveje. Moth. Smlgn. isl. meta; Söderwall: mäta samt indmæde ovf.Mæde, go.; SR II. 117 (ovf. IV. 552 a1). Jf udm., umædelig, tilmætte. Vis mere +