MageMage, to. lig; par, mage, parret, lige. Colding, Etymol. 873; Nucl. latinit. 1153. Smlgn. troldemage ndf.Magebrev, no. en skreven overenskomst om et bytte. Moth.Mag(e)lag, no. bytte; closter fik tiil magelag een gard (1512). S. R. D. IV. 403; hand hagde giortt ett maglag mett en aff wore bynder paa et lydett stycke iordt (1547). Khist. Saml. VIII. 283; (1553). D. Mag. VI. 157; (1560). Rosenv., Gl. D. I. 283; (1585). sst. IV. 57, 407; vorre wij offuer ett maglag och vennliig skiiffte (1583). Fynske Aktstk. II. 42; at vi maatte bekomme fornævnte medgivt og morgen - gave igien eller ogsaa nogen magelag derfore. Vedel, Sv. Tiuvesk. 96; Secher, Rettertings D. (1595-1604). 56; frue Ellene Marssuin for magelaug och euig eigendomb til woris her fader haffuer wdlagt hindis gaarde (1625). Hist. Tdskr. 3. R. I. 408-9; naar nogen god mand tillige med andet cronens gods præste- eller kirckegaard til magelaug bekommer. A. Berntsen. II. 308, 383, 436.Maglag(ds)brev, no. = magebrev; eftersom samme skiødebreff oc maglagsbreff wiider bemeller (1570). D. Mag. V. 82; siden først thet maglaugd breff bleff giort her Johan Oxe och her Oluff Grubbe emellom (1578). Khist. Saml. 3. R. VI. 427.Mag(e)lægge, no. bytte, bortbytte; (1501). S. R. D. VIII. 103 (se ndf. u. mageskifte); ieg kendes meg at haffue magladt oc nu maglegger fra meg tiil Dyderic Hemmingssen Quitzou alld myn andell (1533). Fynske Aktstk. I. 175; om samme kronens bunde motthe saa maglege nogett aff kronens iordtt bortt vthen wor villig (1547). Khist. Saml. VIII. 284; skøtte och euige maglagde thennom igenn thenne eptherschreffne iordt (1571). N. D. Mag. VI. 139; Aggerup, som hindis huosbond Albrit Oxe maglaugit til for hindis gods udi Jylland (1579). Secher, Rettertings D. (1595-1604). 175; sst. (1605-14). 49.Mageløs, to. havende mistet sin ægtefælle; viduus, eenlig, mageløs, uden mage. Nucl. latinit. 2063 a-b; Werner, Clauis. V. 691; Moth. (sst. i nuv. bet.).Mageløs, to. (sv makalös) – i nuv. bet.; i skønhed mage-løs. Hex 198; Phœnix, den mageløse fugl i al verden. sst. 214 i r.; det mage-løse skib (ɔ: arken) i mage-løse bekke. KC* a 1v.Magemand, no. ligemand. Moth. Magenæb, no.? med næseborrer stoore paa rygged mage-næb. Hexaem. 208. Der menes vistnok et næb, hvor over- og undernæbbet ere ens.Magseldes, go. blive enige om. Moth. Smlgn. selle ndf. Mag(e)skift(e), no. fk. = mag- (e)lag; jegh hawer giørt magskyfft meth konninge Christiern meth nogre gotz. Dipl. Chr. I. 45; (1501); wy haffuer giord ien wenlig mageschifft oc magelagdt (1501). S. R. D. VIII. 103; capitthell i Ribe samme mageskifft icke widere aff Staby kirchis rettighedt att haffue forbehollditt (1594). Rosenv., Gl. D. IV. 407; mageskiffthe sst.; ett euigtt magskiiffte (1560). sst. I. 283. – også = magebrev; en pergemendtz mageskyfft, prior aff Dueholm adt haffue mageskyfft medt Jesz Pedersen nogitt stugh jordt (1591). Dueholms Dipl. 140. Smlgn. Varming. § 70, 240; Lund: makæskift samt skifte ndf.Mageskiftebrev, no. = magebrev; jus patronatus therthill bør jo Mariagger closter effther samme mageskiffthe-breffs liudelse ath føllge (1594). Rosenv., Gl. D. IV. 407; een bog, hvorudi alle pante-, mageskifte-, gave-breve skulle indføris. Chr. V. D. L. 1-8-4.Mag(e)skifte, go. bytte; hand førde vaaben omkring oc pleiede magskiffte dem bort for heste. Vedel, Saxo. 333. – det gods, som mageskiftis. Chr. V. D. L. 1-8-4. Mage (sig), go. 1) parre (sig); en dag, hun haffde magit sig med denne fremmede storck. H. H. Skonning, Hed. Philos. 515; Moth. – lf. i samme bet.; vndertiden riffuis ørnene, oc vndertiden magis de met huer andre. Vedel, Saxo. 85. 2) enes; Niding oc Beengier kunde aldrig magis, Mauffrkaal oc Knep kunde aldrig fordragis. Ranch. 271. Smlgn. Aasen: maka seg. Vis mere +
MageMage, no. hank. mave (∾ isl. magi); i thit bryst och i thin maghæ. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 2.13; Ranch. 40, 220; er det god til magens siugdom. H. Christensen, Om Siug- domme. 235; aqualiculus, mage, fæd bug. Colding, Etymol. 72; maffue. sst. 1406 (u. venter). – maffven hungrer, naar hand er tom. Comenius, Opladne Dør. § 292. Endnu således i egnen om Roskilde. – hunk.; nu den (ɔ: spisen) er nedkommen i maffven, aff hendis naturlige verme koges lige som i en gryde. N. M. Aalborg, Lægeb. 45; vild krusemynte styrcker maffven, naar hun tilforn er purgeret. sst. 157.Mage, no. (isl maki) 1) lige, sidestykke; Rch 246 (ovf. u. ammedrage). 2) fælle; KC* a 1v (ovf. III. 451 b39); Reenb II. 437 (ovf. III. 479 a38); DP 25 (ovf. V. 349 b32). Jf ægtem.Mage, no.; disse piller beskerme maffuen for alt ont oc lade ingen ond vædske bliffue i hannom. SmdLb III. g 2; naar hans mauffue aff hunger begynder at giøe, kand hand sætte gemeen brød for hannem. SkP 385. Jf barne-, sunde- (IV. 209 b41), svinem., vammelmavet.Mageakvavit, no. et slags akvavit; mage aquavit 2 potter, brændeviin 112 pot (1656). D. Saml. 2. R. I. 345; Moth.Mavebalsam, no. en salve for maven. Moth. Smlgn. t. magenbalsam.Mavebulderi, no. rumlen i maven. Moth. Mavefylde, no. fylderi. Moth. Smlgn. t. magenfülle.Mavehel, to. med en sund mave. Moth. Smlgn. hel 2) ovf.Mavehorn, no. maveåbning? fforbandet skwl the wære ... i maffwe, i maffwehorn. Khist. Saml. VI. 464. Smlgn. Söderwall: maghahorn.Mavehulet, no. spiserør; orificium, suellende eller mauehulet. H. Smith, Lib. voc. lat. 40. Smlgn. gl. t. magenholt, se Diefenbach: orificium.Mavekage, no. en kage mod mavesygdom. Moth.Maveklokke, no. længsel efter mad. Moth.Maveknib, no. kneb i maven. Moth. Smlgn. knib(e) 3) ovf.Mavemund, no. åbningen fra spiserøret til maven; kaster du endnu maden op, saa sæt en koppe mod maffvemunden. N. M. Aalborg, Lægeb. 180; Moth. Smlgn. sv. magmun.Mavemund, no.; maumunden skal være vel til pass. ålbL 98; maffve-munden, som er ligesom en dør for maffven. PWR 187-8.Mavepibe, no. = mavehulet; gula, mave - pibe, som maden gaar igiennem. Steph., Nomencl. I. 108; Nucl. latinit. 567; Comenius, Orbis pict. 119.maveport, no. mavens nederste åbning. Moth. Smlgn gr. πυλωρός.Mavepose, no. en pose med urter m. m, der lægges på maven. Moth.Maveriv, no. mavesmærte. Moth. Smlgn. Aasen. mageriv; sv. mageref samt riv ndf.Mav(e)sjug, to. med en dårlig fordøjelse; crudus, maffvsiug. Colding, Etymol. 267; Nucl. latinit. 217: mave-syg. Smlgn. Aasen: magesjuk; Rietz: magasjuk samt sjug ndf.Mavesjuge, no. en dårlig fordøjelse; cruditas, maffuesiuge. Colding, Etymol. 237; Moth: mavesyge; Nucl. latinit. 217: mavesygdom. Smlgn. sjuge ndf.Mavesot, no. mavesygdom; mustaceus, legedom for mawesoth. Vocab. 1514; maffuesot, som kommer aff wnaturlig, hed vædske. H. Smid, Lægeb. I. 75v; Moth. Smlgn. sot ndf.Mavesottig, to. med en svag mave; maffuesottige menniske, som icke kunde holde maden i dem. H. Smid, Lægeb. VI. 23.Mavestærk, no. plantenavn; gingidium. Moth.Mavesvær, no. en byld på maven. Moth. Smlgn. Sch. u. L.: swere.Mavetap, no. mavens nederste ende.Mavetarm, no. tarmen, der fører fra maven. Moth. Mageve, no. = maveriv; cardiacus, riffuen oc sticken i magen, magevæ. Colding, Etymol. 248 (Nucl. latinit. 109: mave-sygdom); Moth. Smlgn. ve ndf.Mageve, no.; – imod mafve-vee blifuer brugt. FD 291 L.Mavevred (-vrid), no. = maveriv. Moth. Smlgn. vred ndf. Mavevånden, to. tilbøjelig til kvalme. Moth. Smlgn. vånden ndf.Mageværk, no. = mageve; dughær thæt for maghæ wærc. Henr. Harpestr. (v. Molb.). 108. Smlgn. Aasen: mageverk.Maveføre, go. føre i sin m.; ham (ɔ: Jonas) mafve-førde, paa sandet puusted ud. Hex 178.Mavekammer, no. mavesæk; de fick sult i deris mafue-kamre. SortS 7.Mav(e)orm, no. sult; hand finder i sit lif, mav'-ormen hannem bider. Wiel X. 424.Mavepølse, no. (svd mavepölsa) pølse i en mavesæk; Dict (= ventriculus sartus).Mavetrykken, no. tryk for m.; ComD § 306 (ovf. II. 240 b43 = t magendrucken). Vis mere +
MageMage, go. 1) gøre, tildanne, skabe; alt gaat han i oss mager. Psalmedigtn. I. 24 a; Grundtv., Folkev. I. 28 b; fingo, skaber, mager. Colding, Etymol. 439, 467 (u. formo), 879 (u. paro); Steph., Nomencl. II, 613, 626, 997; Nucl. latinit. 422, 464, 1167; ingen i verden viid slig bygning muured oc magde. Hexaem. A 1; skabren klog, der hand nu skulde mage af intet noget frem. sst. 251; giørende adskil paa oc der efter magendes glar-øyen. Comenius, Opladne Dør. § 769; naar i kriig mand fienden hafde slaget, da fiendens hovet-skal til drikke-skaal bleff maget. Kingo, Chr. V. anhang. d 1; et aarlig offer mage for Ceres. Raun, Georgica. 17. 2) arbejde (på); Gud give mig sin naade, at jeg mager paa alt det, som kand Gud til ære skee. Kingo, Sjungek. I. 39; o! mager, mager paa, at her kan noget vancke. Sorterup, Poet. Småsag. 20; machinor, giør, mager paa. Nucl. latinit. 824-25, 944 (u. molior), 1304 (u. compono); dog tvifler jeg ikke paa, at der jo noget tilforne har været handlet og maget paa Kong Woldemars indkaldelse her i riget. Vdsk. Selsk. Skr. IV. 9. not. 3) udvirke, indrette; huorfor mager du det icke saa, baade du oc andre kunde hafve ro. B. Tott. II. 104; ieg magte ded saa, att quinden miste sin wiin. Jammersm. 189; concilio, stifter, mager på, bringer til veye. Nucl. latinit. 184; laver saa eller saa, mager (u. facio) sst. 356. 4) gavne, hjælpe; huadt ieg monne fraa ssomme tage, ther mett will ieg oc andre mage. Kortvending. v. 282-3; hui skulde wi horer saa hielpe oc mage. Hegelund, Susanna (Smiths udg.). 86. 5) m. sig ɔ: a) begive sig; udi min vogn jeg aldrig mig saa snart til sæde mager. Kingo, Sjungek. II. 102; her paa begynder de til flucten sig at mage. sammes Chr. V. anhang. g 3; til søes du dig da mage. Gerner, Hesiodus. 131. – b) komme i ro; naar buen spendis ud, da været sig vil mage. Hexaem. 73. Smlgn. isl. maka; Sch. u. L.: maken samt til-, umage ndf.se i sammenhæng Vis mere +
Mage sigMage (sig), go. 1) parre (sig); en dag, hun haffde magit sig med denne fremmede storck. H. H. Skonning, Hed. Philos. 515; Moth. – lf. i samme bet.; vndertiden riffuis ørnene, oc vndertiden magis de met huer andre. Vedel, Saxo. 85. 2) enes; Niding oc Beengier kunde aldrig magis, Mauffrkaal oc Knep kunde aldrig fordragis. Ranch. 271. Smlgn. Aasen: maka seg.se i sammenhæng Vis mere +
MageMage, go. 1) – parre sammen; Wiel II. 104 (ovf. III. 766 a44). – lf. parre sig; Raun 69 (ovf. V. 136 b10); de mages som mennisker. DSt 1909 57. 2) forene; her gaar vort bryllup an, de unge hierter mages. Helt, Skr 22. – m. sig ɔ: passe; Pros 541 (ovf. II. 758 a53).se i sammenhæng Vis mere +