MordiskMordisk, to. = mordelig; deris suerd ere mordiske vaaben. 1 Msb. 49.5; vdi det baandløse oc mordiske pawens skib. Pallad., S. Peders Skib. b 4v; skille eder fra dieffuelens mordiske tienere. Tidemand, Post. I. 8, III. 20v; det onde mordiske hierte. Jersin, Via Vitæ. b 5; sica, en mordiske dolk eller og en stakket pampert. Steph. Nomencl. I. 219; cainiter oc mordiske mennisker. Gerner Hesiodus. 32; hwercken sparedis qvinder eller børn, men mordiske vijs ere de ihielslagne. P. Resen. 270. – bio.; mordisk offuerfaldt oc ihielslog sin fader broder søn. Lyschand. 214; Moth. Smlgn. sv. mordisk.se i sammenhæng Vis mere +