NøgeNøge (nøve, ny(v)e, nøje), no. 1) fyldestgørelse, tilfredsstillelse; (1397). Molb. og Peters. 72 (se u. nunde no. 6) ovf.); efter wor oc theres nøghe oc wilghe. sst. 71; hafuer drotning Margrætæ i penningæ, mynt oc wecht j myne nøghe oc mynne giort (1400). sst. 91; kendes jegh megh fult at hawe igien fonghen til myn nøghe for forde gotz. Dipl. Chr. I. 45; (1450). N. D. Mag. I. 125; (1481). Kbhvns. Dipl. I. 218; motte de giøre hannom fylleste effther hans nøgie. Chr. Pedersen. V. 450.30-31; – thz gywer fruct oc yrther ywer allæ sin land tillnøwe. Psalmedigtn. I. XII b; – hawer cantor betalet mich til nywe (1423). Geh. Ark. årsb. II. till. 16; til nøye (1690). sst. II. 303; haffwe wpboret ful wederleg effther wore eghen wilie oc nyffwe (1481). Molb. Gloss. u. Javnet (j. form, jvfr. Varming. § 81.2; Thorsen, Nørrej. Lydlære. 55, 73); – stiller hans naadis kongelighe maiestat ther for tiil fretz epther hans naadis kongelighe maiestatis fulle nye. Malmøb. LXXII (Jvfr. Varming. § 94); – kienndis oss at haffue oppebaaritt thill goede reede goed betalninngh efter wore nøye i alle maade (1527). N. D. Mag. I. 53-54; (1540). Rosenv., Gl. D. I. 55 (se u. minde, no. 6) ovf.); (1570). D. Mag. I. 169; en stoer deel haffde sig paa baade begiffuen for mig til nøye at beskue. Jammersm. 27; du hafver givet os til nøye dit reene livsens ord. Kingo, Psalmeb. 156; det, noget drøjes, kommer vel til nøjes. P. Syv. I. 122; Vid. Selsk. Skr. 2 R. I. 90. – tage til n. ɔ: være tilfreds med, lade sig nøje med; hanndt annammitt same breff til seg och thog thet till tacke och nøge (1558). Rosenv., Gl. D. II. 234; saafremt Jens Bang ikke samme hamp vil tage til nøje. Wulff, Jens Bang. 100. 2) vilje, tilladelse; beplicte wii oss alle thess ingen nøffue eller magt at haffue, vden huess ther vdi mett alles wor samtycke skie kunde (1530). D. Mag. IV. 179; lydeløse før de vare for hans øje, fuldkomne, der hand dem fra haand slap efter nøje. Hexaem. 226; giff mig ey den ugudelig i haand effter sit nøye. Psalmedigtn. I. 279 b; en vjd plads, som de kunde hafve rom at spadsere ud paa efter deris eget nøye. B. Tott. I. 112. De forsk. bet. lade sig ofte vanskelig adskille. Smlgn. isl. nœgƀ; gl. n. nœgi; Söderwal: nöghia samt misnøje ovf. Nøge (nøve, nøje, nyge, nuge), go. 1) være nok, tilstrækkelig; myn frw drotningh haffuer megh fulth giorth, swo ath megh ther for fullelighe nøgher (1396). Molb. og Peters. 48; os fult hauer giort thet, os nøgher (1397). D. Mag. IV. 300; IV. 364 (se ovf. u. lige, go. 3)); hauer giort oss gothe reethæ, swaa at oss aldeles wel nøgher. Dipl. Chr. I. 57; han skifftæ soa melliom the jomfrvær two, thet thom nøgædæ vppao. Romant. Digtn. II. 281 (= at them bodhæ nøwes. sst. I. 188); nøess. sst.; – mith samwidh nøwær mik ey. Kristi Efterfølg. 154.17-18; – hun har alt det, mig kand nøje. Terkelsen, Astreæ Sjungek. I. 178; – især i forb. lade sig n.; swo at jæc later mik aldelis meth nøghe (1430). Kbhvns. Dipl. II. 56; H. Suso. 10.36 (se ovf. u. gedmjølk); later seg ey nøghe met there kærlighet. sst. 46.24; the late seg nyghe enest i thet. sst. 66.8; lader ether nøge. Hebr. 13.5 (1524; Chr. Pedersen og 1550: l. e. nøye; 1607: nøyes); – ladændhe sigh nøffwæ meth tyændenæs offær. Gl. D. Bib. 4 Msb. 18.24; lodh ieg meg ey nøffue wel, ffør ieg slo hannum mz allæ i hiell. Rimkr. b 2; ydmyghedz bøn lader sig icke nøffue, for hwn kommer til Gud. Chr. Pedersen. I. 39; – også i bet.: høre op; thij! at skwaldre lad teg noyæ. D. Skuesp. 127. 2) lf. a) i samme bet.; swo at megh altingest wæl meth nøghes (1456). N. D. Mag. I. 125 (= Kbhvns. Dipl. II. 104); – soo ath oss aldælss nøwæss (1482). Geh. Ark. årsb. III. till. 13; – settæ saadan wiissen, som hannum nøyes meth (1415). Rosenv., Gl. L. V. 91; sagen er vunden, mig nøyes vel. Herm. Weigere. 198; saa dennem vel nøyes. Hvitf. IV. 122, VIII. 312; saadan hiemgifft, som hende sømmede oc hende vel nøjedis med. Sn. Sturlesøn v. P. Claussøn. 353. – b) efter nuv. brug være tilfreds; huilcke som tha giorde thennom en venlig handell oc thermet skulle nøgis (1542). Rosenv., Gl. D. I. 71; da bliffue de blinde oc kunde icke nøgis. Herm. Weigere. 29; – skulle Holbecks menndt nyges medt, hves the hagde indlugtt (1562). Rosenv., Gl. D. II. 318; nygis icke nu mangen mandtt mett sitt embitt. Kortvending. v. 2757; – kommer nogen for landzdommerne och ther fanger dom paa och ey ther met nøygis. Rosenv., Gl. L. IV. 23; acquiesco, huiler oc nøyes. Colding, Etymol. 1032, 1242 (u. sto.); Steph., Nomencl. II. 36, 1305; Nucl. latinit. 1439; da skulle i bryde derom et spær, jeg nøjes, sagde Jon. P. Syv, Viser. 1695. 671. 3) fyldestgøre, udrede; d. Anders Krage loffued at nuge hannem med 3 pdt. rug effter capitels kiøb, dett samme loffuede de andre professores att nuge hinanden (1598). Khist. Saml. III. 64. Skønt den virk. bet. af ordet er den ældste (jvfr. isl. gnœgja og nœgja; Söderwall: nöghia; Aasen: nögja; jvfr. lf. i bet. 2) ovf.), synes bet. 3) overført fra Nt., jvfr. Sch. u. L.: nogen 2). Moth har nøje baade i bet. 3) og i bet.: fattes. Smlgn. sv. nöja sig, nöjas samt ad-, be-, fornøge ovf.Nøge, go. 1) – tm. tilfreds; dog hand torde fuld nøjt en anden lærdom medfare. Hex 51; jf fare med 6 b).Nøjagtelig, bio. tilstrækkelig, fyldestgørende; endog denne post i alle sine punkter ikke er bleven nøjagteligen bevist (1655). Khist. Saml. 3 R. III. 75; der fuldkommeligen oc nøyacteligen erklære sig. P. Resen. 48.Nøg(e)agtig, to. fyldestgørende, forsvarlig; ey betaler sin igang then same dag eller setter nøgheafftige pant (1441). D. Mag. 3 R. I. 110; the fange alle forsekeringe och nøgactig foruaringe (1525). N. D. Mag. V. 83; som thee met nøgeactige breffue beuiise kunde (1536). Rosenv., Gl. L. IV. 165; nøigactig borgen. sst. IV. 35; giøre thennom slig nøgactig foruaring met breff oc segel (1542). sammes Gl. D I. 71; – det samme met nøyafftige vidnesbyrd beuise. Herm. Weigere. 191; sætte hannem strax lige saa mange nøyactige personer til gissel. Vedel, Saxo. 441; forschaffe enn wærachtig karll met nøigachtig werge (1610). Kbhvns. Dipl. I. 589; (1650). sst. I. 673; gjøre oss et nøjachtig gestebud (1668). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 298. Smlgn. sv. nöjaktig; Sch. u. L.: nochhaftich (-achtich).Nøgeagtig, to. 2) i nuv. bet.; Etym 283 (u. accuratus); NL 235. – Som bio. 1) i bet. 1); (1584). DS V. 169 (ovf. u. bespørge 3)). 2) i bet. 2); Etym 283 (u. accurate). Jf un.Nøjelig, to. tilfreds, nøjsom. Moth.Nøjelig (-hed, -else, nøging), jf forn.Nøjelighed, no. tilfredshed, nøjsomhed. Moth.Nøjelse, no. = nøjelighed. Moth.Nøgsom, to. = nøg(e)- agtig; forthi mange haffde sagd falsk witnesbyrd emod hannom, tha ware the icke nøgsame. Mark. 14.56 (1524); theris witnesbyrd war icke ellir nøgsam. sst. 14.59 (Chr. Pedersen: bequemme); kunde the icke kiennde samme dielssmaal saa nøgssom och nøgagtigtt at vere (1558). Rosenv., Gl. D. II. 245; – fik derpaa nøysom svar. Bording. II. 134; mand paa Fransken faar at give nøjsom agt. sst. II. 59. Smlgn. sv. nöjsam; Sch. u. L.: nochsam. – Som bio.; Gud giver mig det nøysom nok. Kingo, Sjungek. I. 67.Nøjsommelige, bio. = nøjsom; der som saguolderen kan sligt nøysomelige beuise. Herm. Weigere. 191v.Nøje, to. nøjagtig; perspicientia, nøje actelse. Etym 1205; at giøre regningen nøyere. BrunsmK 297; Fdg 10/1 1685 (ovf. V. 543 b49).Nøjsomhed, no. (sv nöjsamhet) i nuv. bet.; guds fryct med nøysomhed er en stor vinding. 1 Tim 66 (1607, 1647); hand i noysomhed med hver til tacke tog (1702). DSt 1909 40. Jf forn. Vis mere +
NøgeNøge (nøve, nøje, nyge, nuge), go. 1) være nok, tilstrækkelig; myn frw drotningh haffuer megh fulth giorth, swo ath megh ther for fullelighe nøgher (1396). Molb. og Peters. 48; os fult hauer giort thet, os nøgher (1397). D. Mag. IV. 300; IV. 364 (se ovf. u. lige, go. 3)); hauer giort oss gothe reethæ, swaa at oss aldeles wel nøgher. Dipl. Chr. I. 57; han skifftæ soa melliom the jomfrvær two, thet thom nøgædæ vppao. Romant. Digtn. II. 281 (= at them bodhæ nøwes. sst. I. 188); nøess. sst.; – mith samwidh nøwær mik ey. Kristi Efterfølg. 154.17-18; – hun har alt det, mig kand nøje. Terkelsen, Astreæ Sjungek. I. 178; – især i forb. lade sig n.; swo at jæc later mik aldelis meth nøghe (1430). Kbhvns. Dipl. II. 56; H. Suso. 10.36 (se ovf. u. gedmjølk); later seg ey nøghe met there kærlighet. sst. 46.24; the late seg nyghe enest i thet. sst. 66.8; lader ether nøge. Hebr. 13.5 (1524; Chr. Pedersen og 1550: l. e. nøye; 1607: nøyes); – ladændhe sigh nøffwæ meth tyændenæs offær. Gl. D. Bib. 4 Msb. 18.24; lodh ieg meg ey nøffue wel, ffør ieg slo hannum mz allæ i hiell. Rimkr. b 2; ydmyghedz bøn lader sig icke nøffue, for hwn kommer til Gud. Chr. Pedersen. I. 39; – også i bet.: høre op; thij! at skwaldre lad teg noyæ. D. Skuesp. 127. 2) lf. a) i samme bet.; swo at megh altingest wæl meth nøghes (1456). N. D. Mag. I. 125 (= Kbhvns. Dipl. II. 104); – soo ath oss aldælss nøwæss (1482). Geh. Ark. årsb. III. till. 13; – settæ saadan wiissen, som hannum nøyes meth (1415). Rosenv., Gl. L. V. 91; sagen er vunden, mig nøyes vel. Herm. Weigere. 198; saa dennem vel nøyes. Hvitf. IV. 122, VIII. 312; saadan hiemgifft, som hende sømmede oc hende vel nøjedis med. Sn. Sturlesøn v. P. Claussøn. 353. – b) efter nuv. brug være tilfreds; huilcke som tha giorde thennom en venlig handell oc thermet skulle nøgis (1542). Rosenv., Gl. D. I. 71; da bliffue de blinde oc kunde icke nøgis. Herm. Weigere. 29; – skulle Holbecks menndt nyges medt, hves the hagde indlugtt (1562). Rosenv., Gl. D. II. 318; nygis icke nu mangen mandtt mett sitt embitt. Kortvending. v. 2757; – kommer nogen for landzdommerne och ther fanger dom paa och ey ther met nøygis. Rosenv., Gl. L. IV. 23; acquiesco, huiler oc nøyes. Colding, Etymol. 1032, 1242 (u. sto.); Steph., Nomencl. II. 36, 1305; Nucl. latinit. 1439; da skulle i bryde derom et spær, jeg nøjes, sagde Jon. P. Syv, Viser. 1695. 671. 3) fyldestgøre, udrede; d. Anders Krage loffued at nuge hannem med 3 pdt. rug effter capitels kiøb, dett samme loffuede de andre professores att nuge hinanden (1598). Khist. Saml. III. 64. Skønt den virk. bet. af ordet er den ældste (jvfr. isl. gnœgja og nœgja; Söderwall: nöghia; Aasen: nögja; jvfr. lf. i bet. 2) ovf.), synes bet. 3) overført fra Nt., jvfr. Sch. u. L.: nogen 2). Moth har nøje baade i bet. 3) og i bet.: fattes. Smlgn. sv. nöja sig, nöjas samt ad-, be-, fornøge ovf.Nøge, go. 1) – tm. tilfreds; dog hand torde fuld nøjt en anden lærdom medfare. Hex 51; jf fare med 6 b).se i sammenhæng Vis mere +