PilrePilre, go. (sv pillra)
1) pille; en spurre med sin mage samledes paa grønnen lind, pildred deres liden vinge. Reenb II. 437; M.
2) have omgang med; seer hvor dend stolte hane kand pildre sine høns. OB 7; M.Pilsk, to. halvt forstyrret. M. Jf svd pjala.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag