PlundrePlundre (plyndre), go. (sv plundra) plyndre; TV 311 (u. diripio; Etym 1048: plyndrer); bleffue offuer ijct aff rustwogne ophugne och plundert (1567). DS2 II. 198; VdS 136, 365; fast alle deris bibliothecker ere plundrede i feide tid (1595). Weg 201; kong Carls hoffsinder skal haffue plundret nogen, oc byttet indført til Dantzig. Hvf V. 72 (plyndrer. sst. I. 80); – plyndrede. Jud 15.81. – p. ud ɔ: udplyndrer; røver og plyndrer slet ud. NL 2026 (u. everro); Wern II. 924; – også samle sammen; Maria motte alt tage, hwad hun hadde sielff, eller hwad hun ellers kunde pløndre sammen. TVd 42v. Jf Aasen: plundra 2). Jf udp. Plundre, go. Jf forp.se i sammenhæng Vis mere +