RænkeRænke (rinke), no. (isl hrekkr, t rank) i nuv. bet.; sluttet er det raad og renke. KPs 426; – huor skulde du en skuffe met dine rencke. HWR 270v, 29; optencke wtærige stycke oc snedige rencke. Heg 112, 208 (ovf. III. 348 a38), 209; – met atskillige suencker oc rencker vilde forbigaa det, hand met rette icke kunde. Hvf IV. 239; naar hun miest blincker, slar hun snarist rencker. Dmdo 18; AB I. 306 a; – saa her slet icke nogen rincke skal gielde. Hvf III. 562; – bruger rincker. Hvf VIII. ccc 1; alle the rinker, ind kiøbmandtt wiste. Kortv v 2587.Rænke, no. Jf ræve-, skalker.Rænkenist, no. rænkesmed, træsk menneske; taabelige simplicister, dog dubbelt renckenister. SkR gggg 3v ir; hand er alt for dansk, har ej gaaed i skole hos tvillings renkenist. PSO II. 94 i ordl.: Søren tvil. som skrev Qvid tua?Rænkefuld, to. (sv ränkfull) listig; NL 1911 (ovf. II. 629 b5).Rænkesmed, no. (t ränkeschmied) rænkefuldt menneske; hvad vil den rænkesmed Machiavell nu giøre? AB II. 100; den første var en renke-smid. Schand (u. å) p 1 a. Vis mere +