RuskeRuske (ryske), go. (sv ruska, mnt rusken) 1) rasle; eet fløyende, ruskinde løw. 3 Msb 2636 (T; 1550); it ruskendis blad dig jager. Psd I. 100 b. 2) (fsv ruska) fare, flyde; lige som en stor vandflod rusker hen oc rinder fort. SthU b 7v. 3) rykke; Etym 1397 (u. vello); Steph II. 1412; NL 1996; Satans magt forkrenke og ruske dend fra rood. KPs 455. – især r. op; Etym 1043 (u. eradico); Steph II. 523; NL 1455; dend vil fra roden ruskes op. Naur r 3v; ruske op med rood ald kætters klinte-frøe. sst x 2, hh 1; – om de (ɔ: får) da plocke oc ryske gresset vdmet weyen. Flemløs § 210. 4) plukke, samle; Etym 638 (u. lego); Steph II. 843; nu rusker Luce all sin hør, dend kneblis oc udkiemmis. GH 187. Jf ned-, op-, afr. Af samme stamme som frgd. o., jf ruse. Rysken, jf hørr., der bet. oprykning af hør. (uret forkl. ovf.) Vis mere +